Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Øjenbetændelse er en betændelsestilstand i øjets slimhinde. Årsagen til øjenbetændelse kan være:
Øjenslimhinden hæver op og bliver mere rød. Hunden kniber øjet sammen. Øjet løber i vand, og man kan se gule klatter i øjenkrogen. Hunden virker irriteret i øjet og gnider øjet med poterne eller kører hoved hen ad gulvet. Hvis betændelsen spreder sig til hornhinden, bliver den grålig og uklar.
Det kræver altid en grundig undersøgelse af en hund, hvis den har fået øjenbetændelse. Hvis hunden har meget ondt i øjet, kan det være nødvendigt at give den beroligende og smertestillende midler, inden dyrlægen kan få lov til at undersøge øjet.
Hvis dyrlægen har mistanke om en smitsom øjenbetændelse, bliver der taget prøver for at kunne bestemme bakterietypen. I de tilfælde hvor dyrlægen mener, at der kan være tale om hundesyge, bliver der taget et skrab fra bagsiden af "det tredje øjenlåg". Prøven bliver sendt til undersøgelse på et laboratorium.
Ved hjælp af et stykke trækpapir måler dyrlægen, om tåreproduktionen er normal. For at sikre sig, at der ikke er skader på hornhinden, farver dyrlægen hundens øje med et selvlysende farvestof, som binder sig til hornhinden, hvis den er ødelagt.
Hvis din hund ikke viser tegn på smerter eller stort ubehag, kan du forsøge at rense øjet/øjnene i øjenbadevand eller fysiologisk saltvand (det man bl.a. bruger til at rense kontaktlinser i). Det kan i mange tilfælde være nok, hvis der kun er tale om, at hunden har fået lidt støv eller skidt i øjet.
Hvis betændelsen ikke er væk i løbet af et døgns tid, eller hvis hunden viser tegn på ubehag, skal du søge dyrlæge. Det samme gælder, hvis du kan se, at hornhinden er uklar eller grålig.
Øjenbetændelse bliver behandlet med forskellige øjendråber tilsat antibiotika og eventuelt binyrebarkhormon. Det er naturligvis meget vigtigt, at man får fjernet eller rettet den egentlige årsag til øjenbetændelsen. Hvis det ikke sker, vil øjenbetændelsen vende tilbage lige efter, at man er holdt om med at behandle med øjendråberne.
Ved de milde og overfladiske øjenbetændelser og i de tilfælde, hvor den egentlige årsag kan fjernes, er fremtidsudsigterne gode.
Øjenbetændelse er ikke direkte arveligt, men de underliggende årsager er i høj grad arvelige. Det er specielt racer med meget udstående øjne som f.eks. pekingeser eller hunde med store mængder løs ansigtshud, der har problemer. Til den sidste gruppe hører chowchow, shar pei, new foundlænder, boxer, sankt bernhardt, blodhund og golden retriever.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik