Forstørret prostata

Prostata eller blærehalskirtlen sidder rundt om hanhundens urinrør, der hvor blæren munder ud i urinrøret. Kirtlen danner en væske, der har betydning i sædproduktionen. Den kan blive forstørret som følge af en langvarig påvirkning med hankønshormonet testosteron og ses derfor især hos midaldrende og ældre ukastrerede hanhunde.

I langt de fleste tilfælde er der tale om en godartet prostataforstørrelse – benign prostatahyperplasi (BPH). Der er tale om en aldersafhængig forstørrelse og undersøgelser har vist, at helt op til 50% af hanhunde på 4 år har en forstørrelse, hos hanhunde over 8 år drejer det sig om 96%. Forstørrelsen kan også skyldes betændelse i prostata eller prostakræft.

Hvad er symptomerne på forstørret prostata?

BHP er en skjult lidelse, der først giver symptomer, når prostata har nået en vis størrelse. Det er dog meget individuelt, så man kan ikke regne med, at symptomerne hænger sammen med forstørrelsen af kirtlen. Et af de første symptomer kan være, at der sidder en dråbe blod i forhudsåbningen. Det kan mistolkes som tegn på en urinvejsinfektion, men det skyldes, at der brister nogle små blodkar i prostata, fordi den vokser.

Prostata hos hunde udvider sig især udad, - og ikke indad mod urinrøret, som det sker hos mænd – og kirtlen kan opnå en ret betragtelig størrelse. Da den ligger lige under endetarmen, kan den presse op på denne nedefra, som det kan ses på illustrationen. Det kan give symptomer på forstoppelse og afføringen bliver flad og bændelformet.

Der kan også forekomme uspecifikke smerter, som nemt forveksles med symptomer på gigt. Der kan være ømhed i bagparten, besvær med at rejse sig, problemer med at lette ben og generel uvilje mod at bevæge sig for meget.

Efterhånden som kirtlen vokser, kan der opstå cyster. Når de har nået en vis størrelse, er der risiko for, at der går infektion i dem og dermed har man en prostatitis – en prostatabetændelse. Den er meget smertefuld og kan give feber. I langvarige tilfælde vil der opstå appetitmangel, vægttab og almindelig svækkelse.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Formålet med undersøgelserne er at få slået fast, om der er tale om den meget almindelige benigne prostatahyperplasi, eller om hunden lider af en betændelse i prostata eller prostatacancer. Desuden er det væsentligt at vurdere graden af forstørrelse, og hvordan det påvirker hunden.

Mærke efter

Ved at føle efter med en finger i hundens endetarm kan dyrlægen få en fornemmelse af blærehalskirtlens størrelse, fasthed og form og især fornemme om kirtlen er øm. Denne type undersøgelse er dog temmelig uspecifik, da der så godt som altid vil være tale om en forstørret kirtel ved en ukastreret, ældre hanhund og kun den bagerste del af kirtlen kan nås. Desuden ligger kirtlen udenfor rækkevidde ved hunde, der er større end 25-30 kg.

Blodprøve

En mere sikker metode er at måle et prostataspecifikt stof i en blodprøve. Der er tale om forekomsten af et naturligt forekommende protein CPSE – Canine Prostate Specific Esterase - som vil stige i blodet, når prostatacellerne påvirkes, uanset om det er en godartet forstørrelse, en betændelse eller en kræftlidelse. Blodprøven kan sendes til et eksternt laboratorium eller evt. undersøges på klinikkens eget.

Prøveresultaterne tolkes således, at hvis det tal, man måler, ligger under en vis grænse, så er der ikke sandsynlighed for prostatalidelse. I den anden ende af skalaen vil et højt tal fortælle, at prostata er forstørret. Mellem disse to yderpunkter er der en gråzone, hvor prostatalidelse er mulig, - derfor vil man gentage blodprøven efter 3-6 måneder. Der er direkte sammenhæng mellem prøveresultatet og forstørrelsen af kirtlen.

Røntgen og ultralyd

Røntgen anses ikke mere for at være en særlig brugbar metode, da det viser prostata større, end den er i virkeligheden, og ikke fortæller mere end blodprøven. Ultralydsscanning kan derimod fortælle om kirtlens reelle størrelse samt om der er cyster eller måske kræftlignende forandringer. Er der behov for udtagelse af prostataceller, foretages dette også bedst med ultralydsguidning.

Yderligere undersøgelser

Der kan foretages en såkaldt finnålsbiopsi, hvor der med en kanyle og sprøjte suges lidt materiale ud af prostata. Dette undersøges under mikroskop, og det kan herved bedømmes om prostatacellerne er normale, og man kan se, om der er betændelsesceller til stede.

En anden metode er at undersøge cellerne i en sædprøve i mikroskop.

Kræftmarkør

For nylig (2020) er det blevet muligt at måle en kræftmarkør (BRAF), som kan afsløre visse typer af kræft i blæren, prostata eller urinrøret. Denne markør kan findes i vævsprøver eller celler i urinen. Denne undersøgelse er relevant, hvis der er mistanke om prostatakræft.

Hvordan behandles forstørret prostata?

Langt de fleste tilfælde er heldigvis af den godartede type (BPH) og skyldes en kraftig og vedvarende påvirkning med hankønshormonet testosteron. Det er dog vigtigt at få vurderet, om prostata er blevet så forstørret, at der er risiko for cystedannelse og evt. senere infektion.

Behandlingen tager sigte på at få kirtlen til at svinde i størrelse, og det kan gøres på forskellige måder.

Tabletkur

Den mest specifikke metode er at give en tabletkur på 7 dage med en type medicin, der er specielt rettet mod BHP. Virkningen indtræder i løbet af 14 dage og holder i ca. 5 mdr. Hvis prostata vokser igen, kan behandlingen gentages.

Medicinsk kastration

Det er også en mulighed at få kirtlen til at svinde midlertidigt ved brug af medicinsk kastration. Ved denne metode anbringes en hormonstav under huden. Herfra vil der udskilles et stof, der hæmmer produktionen af testosteron. Denne mekanisme påvirker hundens adfærd, testikelstørrelse mm, men også prostata. Virkningen indtræder efter 4-6 uger og kan gives til at have effekt i enten 6 eller 12 måneder. Herefter vender testosteronproduktionen i testiklerne tilbage. Denne behandling kan gentages flere gange.

Det er en mulighed at kombinere disse to metoder. Her isættes implantatet ca. 14 dage efter starten af tabletkuren.

Kirurgisk kastration

En kirurgisk kastration, hvor testiklerne fjernes, er en den klassiske behandling og vil løse problemet permanent. Der kan dog være grunde til, at man ikke ønsker at lade sin hund kastrere. Læs nærmere under kastration.

Behandling ved infektion

Hvis der er betændelse i prostata, vil hunden blive behandlet med antibiotika i typisk 3-4 uger. Meget ofte er der samtidig blærebetændelse. Hvis infektionen sætter sig som bylder, vil hunden få høj feber og stærke smerter. Her kan det blive nødvendigt at lægge dræn i for at tømme bylderne. Samtidig vil der blive givet antibiotika.

Prostatakræft

Den mest sjældne årsag til forstørret blærehalskirtel er kræft. Desværre er prostatakræft ofte ondartet, og selvom det er en mulighed med livsforlængende kemobehandling, vil de fleste ejere vælge at lade hunden få fred.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har forstørret prostata?

Hvis der er tale om en godartet, hormonbetinget forstørrelse, vil hunden komme sig fuldstændig efter kastration eller hormonbehandling. Som regel skal hormonbehandlingen gentages for at have en længerevarende effekt.

Er det en infektion, vil den blive behandlet med antibiotika, i de akutte tilfælde sædvanligvis med godt resultat. Går tilstanden over i et kronisk stadie med byldedannelse er udsigterne til helbredelse knap så gode. Det er derfor af stor betydning at få startet behandlingen op tidligt i forløbet.

Hvad er risikoen for, at din hund får forstørret prostata?

Det skønnes, at næsten alle ældre, ukastrerede hanhunde har forstørret prostata, men det er langt fra dem alle, der får problemer. Da det antages, at forstørrelsen af kirtlen er forløber for både infektion og de sjældne cancertilfælde, anbefales det at få den midaldrende og ældre hanhund tjekket med jævne mellemrum. Det kunne f.eks. være i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få forstørret prostata?
Hanhunde af alle racer er lige udsatte for godartet forstørrelse, dog synes Rhodesian Ridgeback at have en lille smule større risiko for BHP.
Med hensyn til prostatacancer ses der dog en særlig overrepræsentation af terriere af alle slags.