German Shepherd Dog Pyoderma (GSDP)

Af dyrlæge Lisbeth Nordberg.

Hvad er German shepherd dog pyoderma?
German shepherd dog pyoderma, GSDP, er en meget udtalt og dyb form for hudbetændelse (pyodermi), forårsaget af stafylokokker. GSDP kan ses hos schæfer og schæferblandinger og  især hos middelaldrene hunde. Lidelsen vender ofte tilbage på trods af behandling og kan dermed være kronisk. GSDP kan forekomme uden påviselig årsag, men kan også ses i forbindelse med andre lidelser i huden, herunder allergier og for lavt stofskifte (hypothyreoidisme).

Hvad er symptomerne på German shepherd dog pyoderma?

Hudforandringerne er ofte meget fremskredne, når de præsenteres for dyrlægen, hvilket bl.a. skyldes at pelsen skjuler den underliggende hud, hvor betændelsen pågår. I områder vil pelsen være sammenklistret af betændelse og andre steder mangler den. Huden kan have røde knopper, bumser og større eller mindre væskende sår og sårskorper. I flere områder ses en masse huller i  huden (fistler), hvorfra blodig og betændt væske siver. Ved længerevarende tilfælde vil huden flere steder reagere ved at blive sortpigmenteret og fortykket. 

Oftest ses GSDP på bagparten dvs. på lænden, krydset, ydersiden af lårene og på maven. Brystkassen, hovedet, halsen og benene kan dog også være involveret. De fleste hunde har kløe og/eller smerte i områderne og hævede lymfeknuder. Enkelte hunde kan have nedsat appetit, vægttab og evt. feber.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

• Klinisk undersøgelse: Afslører i sig selv hudbetændelsen.
• Cytologi: Dyrlægen kan udtage celleprøver ved at lave et aftryk fra væskende områder og ved at suge celler ud fra dybet med en kanyle og en sprøjte. Efter præparering og farvning kan materialet studeres i et mikroskop.
• Hudbiopsi: Dyrlægen kan udtage små hudstykker/biopsier med en punch, som kan sendes til histopatologisk undersøgelse på et laboratorium. Prøverne udtages i lokalbedøvelse eller fuld narkose.
• Hudskrab: Dybe hudskrab kan laves for at udelukke tilstedeværelsen af hårsækmider (demodex).
• Allergi test: Kan laves for at be- eller afkræfte underliggende atopi/astmaeksem.
• Blodprøver: For at be- eller afkræfte underliggende hypothyroidisme (for lavt stofskifte) og evt. ehrlichiosis m.fl.
• Eliminationsdiæt: For at be- eller afkræfte foderallergi.

Hvordan behandles GSDP?

• Langvarig antibiotikabehandling: Det er nødvendigt at behandle i 6-12 uger med et bredspektret antibiotikum, der "dræber" stafylokokkerne. Behandlingen skal fortsætte indtil 2 uger efter, at dyrlægen har konstateret en fuldstændig heling!
• Nedklipning af pelsen: Pelsen bør nedklippes over væskende områder for at huden kan få luft, shampoos nemmere kan virke og heling hurtigere kan indtræde. Nedklipning skal foregå i beroligelse eller fuld narkose, da det er smertefuldt for hunden. Det kan være en chokerende oplevelse for ejeren at se de monstrøse forandringer, når pelsen er klippet væk!
• Vask med desinficerende shampoos: Shampoos indeholdende klorhexidin, benzoyl peroxid eller etyllaktat kan anvendes. I starten bruges de daglig og senere i forløbet som regel 2 x ugentlig. Shampooerne soignerer den betændte hud, bekæmper bakterierne på overfladen og er med til at afkorte behandlingen med antibiotika.
• Smertestillende behandling: 1-2 ugers behandling vil være relevant.
• Underliggende lidelser: Skal findes og behandles gerne øjeblikkeligt og altid, hvis symptomer på GSDP vender tilbage efter endt behandling.
• Kløestillende behandling: Binyrebarkhormoner bør ikke bruges med mindre de er led i en behandling af en underliggende allergi.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har GSDP?
Mange hunde får tilbagefald af GSDP. Nogle af hundene har andre underliggende lidelser og først når der tages behørig hånd om disse, bliver hundene kureret for GSDP. Hos hunde, hvor en underliggende årsag ikke kan påvises, vil livslang behandling med antibiotika, shampoos, tilskud af umættede fedtsyrer m.m. blive nødvendig. 

Hvorfor får hunde German shepherd dog pyoderma?
Der er ingen der med sikkerhed ved, hvorfor schæfer og schæferblandingerne får denne specielle og alvorlige variant af dyb hudbetændelse. Der er en arvelig faktor, der disponerer visse familier for at udvikle GSDP.
En defekt i dele af immunsystemet er en mulighed. Hos nogle hunde er det muligt at konstatere loppeallergi, foderallergi, atopi/astmaeksem eller hypothyroidisme (for lavt stofskifte), der disponerer dem for at udvikle GSDP.

Hvad er risikoen for, at din hund får German shepherd dog pyoderma?
Hvis din hund tilhører en familie, hvor man tidligere har set GSDP er der risiko for at den vil udvikle lidelsen, ingen ved dog hvor stor denne risiko er. Hvis den har nogle af de andre hudlidelse nævnt ovenfor, er det vigtigt at disse behandles for at forebygge mod GSDP. Vigtigt er det også at vide, at GSDP ikke er smitsom, men hundens helt eget problem.

Anden viden om GSDP
En nyere dansk undersøgelse har afsløret, at en del af de hunde, der får GSDP også har tendens til at få andre hårdnakkede og ofte kroniske hudlidelser så som mucocutan pyodermi (betændelse ved læberne, metatarsalfistler (fistler på mellemfoden) og scrotal intertrigo (betændelse ved pungen).
Om der er en sammenhæng vides ikke med sikkerhed, men overdrevne immunologiske reaktioner er tilstede i alle tilfældene.