Galoperenede tandkød

Galoperende tandkød (epulis) er en tilstand, hvor bindevævet i hundens tandkød vokser ualmindeligt kraftigt. Tandkødet bliver forstørret og evt. knudret, nærmest blomkålsagtigt. Tandkødet kan brede sig ud over tænderne i større eller mindre grad, og i visse tilfælde kan nogle tænder være fuldstændigt begravet i tandkød. Lidelsen kan omfatte alt lige fra tandkødet omkring en enkelt tand til tandkødet i hele munden. Oftest angribes fortænder og de forreste kindtænder. Lidelsen kan ikke sprede sig til andre organer.

Hvad er symptomerne på galoperende tandkød?

• Dårlig ånde
• Man kan i visse tilfælde se det forvoksede tandkød, hvis man trækker hundens læber til side og blotter dens tænder
• Hunden savler meget, og savlet kan være lidt blodigt
• Hunden har besvær med at tygge føden

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen galoperende tandkød?
Dyrlægen foretager en undersøgelse af hundens mund. For at skelne mellem andre tandkødslidelser, herunder visse kræftformer, kan det være en fordel at tage en vævsprøve (biopsi) af det angrebne tandkød. På den måde kan diagnosen blive bekræftet.

I visse tilfælde kan der aflejres forkalkninger i det forvoksede tandkød eller der kan opstå følgelidelser, som f.eks. betændelse i tandrødderne (paradentose). På et røntgenbillede af hundens kæber kan man se, hvor udbredte disse tilstande er.

Hvordan behandles galoperende tandkød?
Behandlingen kræver under alle omstændigheder en operation. Operationsformen er afhængig af udbredelsen af det galoperende tandkød.

• Mindre udbredelse: Det galoperende tandkød fjernes.
• Større udbredelse: Det galoperende tandkød skæres væk evt. med efterfølgende sammensyning af tandkødet.

Hvis der er kalkaflejringer i det galoperende tandkød, er der mulighed for, at kalkaflejringerne skal mejsles væk.

Hunden skal måske efterbehandles med antibiotika og smertestillende medicin.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har galoperende tandkød?
Hvis man behandler galoperende tandkød i tide, bliver hunden altid fuldstændig rask. Men lidelsen kan godt opstå igen på et senere tidspunkt.

Hvis galoperende tandkød ikke behandles i tide, er der risiko for følgelidelser, som f.eks. tandkødsbetændelse, tandstensdannelser og tandrodsbetændelse (paradentose). Tandrodsbetændelse kan bl.a. medføre løse tænder.

Hvorfor får hunde galoperende tandkød?
Man kender ikke den præcise årsag, men visse racer har en høj risiko for at udvikle galoperende tandkød.

Manglende dagligt brug af tænderne - og dermed manglende massage af tandkødet - fremmer udvikling af sygdommen. Blød kost, tandkødsbetændelse og tandsten kan også medvirke til at fremme udviklingen af sygdommen.

Hvad er risikoen for, at din hund får galoperende tandkød?
Forekomsten af sygdommen veksler fra race til race. Fodring og tandpleje har indflydelse på syg-dommens opståen. Hvis du giver din hund groft foder og sørger for tandpleje i form af tandbørst-ning - eller tilbyder hunden grove ting, f.eks. kødben, tyggeben, at bide i - mindsker du risikoen for galoperende tandkød. Jævnlige tandeftersyn hos dyrlægen nedsætter også risikoen.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få galoperende tandkød?
Galoperende tandkød ses især hos boxer og i mindre grad hos spaniels og granddanois. Alle andre racer kan også udvikle galoperende tandkød, selvom risikoen i deres tilfælde er mindre.

Anden viden om galoperende tandkød hos hunde:
Man kan til en vis grad forebygge udviklingen af galoperende tandkød, ved at give hunden groft foder.