Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Her er der tale om en medfødt, arvelig hudlidelse, hvor der hele tiden sker en massivt forøget dannelse af skæl. Tilstanden, som generelt er sjælden, kan ses hos flere racer, men er herhjemme relativt hyppig hos golden retrievere.
Hos angrebne golden retrievere ses varierende grad af sortfarvning af huden og en overdreven skældannelse. Skællene, som kan være hvide eller grå, kan blive op til 13 mm store og dannes især på hundens underside : bryst, bug og flanker. Poter og ansigt er sjældent angrebne.
Generelt har hundene det godt og er uden kløe, men der er tendens til øget fældning, og de kan også lugte lidt mere end normalt. Der er stor variation i graden af symptomer.
Hvalpene fødes med lidelsen, men det er ofte lidt senere – flere måneder – at ejeren bliver opmærksom på den. Der er en svag tendens til, at det bliver værre med alderen.
Denne hudlidelse er som sagt arvelig og har en såkaldt autosomal recessiv arvegang. Det betyder, at den nedarves til både hun- og hanhvalpe, og at begge forældre skal være bærere af den genmutation for at udløse fiskeskæl/ichtyose hos hvalpene. Da den er recessiv (dvs. vigende, modsat dominant) vil begge forældre fremtræde normale og bære anlægget skjult. Læs mere om, hvordan sygdomme nedarves i artiklen Arvelige sygdomme hos hunde.
Lidelsen kan ikke kureres, og i hele hundens liv vil det være aktuelt med ekstra pleje. Der kan være behov for øget pelspleje og hyppige medicinske bade. Specialfoder til hudlidelser kan være gavnligt, og der er beskrevet god effekt af ekstra umættede fede syrer (fiskeolier), vitamin A og zink.
Hundene har det godt, og generelt kan man sige, at det er en tilstand, der ikke generer dem så meget, men måske mere ejeren, som skal være indstillet på at gøre en ekstra indsats.
Der er her tale om en arvelig lidelse med recessiv arvegang. Det vil derfor kræve et langsigtet avlsprogram, hvis man ønsker at reducere forekomsten af genet for ichtyose. Gentest på forældredyr kan afsløre, om de er bærere af lidelsen. Udvælgelse af avlsdyr er altid et udtryk for prioritering, og udover denne lidelse er der mange andre egenskaber at tage hensyn til. Derfor er det ikke så simpelt at vurdere, hvilke der er vigtigst.
En undersøgelse i 2013 viste, at genet er relativt udbredt i den danske golden retriever bestand og også i den europæiske. Da symptomerne desuden er meget varierede i sværhedsgrad, er det svært at fastslå lidelsens betydning for hundene.
Der er for øjeblikket ingen avlsrestriktioner i Danmark, men opdrætter har pligt til at oplyse om det.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik