Spolorm

Hvad er spolorm hos hunde?

Indvoldsorm er meget udbredt blandt hunde, og stort set alle hunde har på et eller andet tidspunkt i livet haft orm. Spolorm er den hyppigst forekommende indvoldsorm, og der findes flere forskellige arter. Den mest almindelige hedder Toxocara canis. Den voksne orm kan blive op til 18 cm lang og minder meget om spaghetti. Ormen befinder sig primært i tarmen, hvor den lever af tarmindhold. Hos voksne hunde kan den også forekomme som indkapslet larvestadie forskellige steder i kroppen.

Hvad er symptomerne på spolorm?

Forekomsten af spolorm er størst hos hvalpe, som kan have et stort antal orm og derfor have tydelige symptomer. Hos unge og voksne hunde er forekomsten lavere. Ældre hunde viser kun meget sjældent kliniske tegn på infektion, men i sjældne tilfælde kan ormen passere ud med afføringen eller ses i opkast. Tegn på infektion med spolorm kan være:

• Diarré
• Opkast
• Dårlig trivsel, der viser sig ved, at hunden er træt, ikke vil lege og taber sig
• Hoste
• Tør og kedelig pels
• Vommet (udspilet bug)
• Hikke

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen spolorm?

Diagnosen kan stilles enten ved direkte påvisning af den voksne spolorm i afføring eller opkast eller ved hjælp af en afføringsprøve. Til at stille diagnosen anvendes en såkaldt flotationsmetode, hvorefter prøven undersøges i mikroskop. Her kan der påvises ormeæg, som er karakteristiske for den pågældende orm. Ormeæg udskilles nemlig ikke konstant, men i intervaller. Derfor vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at undersøge flere afføringsprøver for at være sikker på, at hunden ikke har orm. Ved massiv smitte vil der tit kunne påvises et stort antal æg.

Afføringsprøven medbringes til dyrlægen, som enten selv analyserer prøven eller indsender den til et laboratorie til analyse.

Hvordan behandles spolorm?

Ormemidler til hunde er receptpligtige. Det betyder, at al behandling af spolorm skal foregå i samarbejde med dyrlægen. Spolorm kan behandles med en række forskellige præparater, som dyrlægen udvælger. Der kan være tale om tablet-, pasta- eller miksturbehandling, som kan strække sig fra 1 til 5 dage alt efter præparatets egenskaber. Behandlingsforløbet varierer, alt efter om der er tale om drægtige tæver, hvalpe eller voksne hunde. Behandlingen kan også foretages med en spot-on behandling i nakken på hunden.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har spolorm?

Spolorm kan behandles meget effektivt. Der er høj effektivitet ved behandling mod voksne orm, mens effektiviteten ved visse præparater er lavere over for spolormlarver.

Hvorfor får hunde spolorm?

Hunde inficeres, når de optager infektive æg. Den vigtigste smittekilde hos voksne hunde er infektive æg optaget fra miljøet. Derudover kan hunde også inficeres, hvis de spiser en mellemvært (f.eks. mus eller fugl), som har optaget et infektivt æg. Hos de voksne hunde er det stort set alle larverne, som vandrer ud i vævene og går i dvale. I forbindelse med en tæves drægtighed vil larverne ’vågne’ fra dvale omkring dag 40 i drægtigheden, og nogle vil vandre til livmoderen, hvor de giver anledning til smitte af fostrene. Nogle af larverne vandrer ikke til livmoderen, men i stedet til mælkekirtlerne, hvor de giver anledning til smitte af hvalpene op til 3 uger efter fødslen. Smitte via livmoderen medfører i første omgang infektion af fosterets lunger, men når hvalpen fødes, vandrer larverne til tyndtarmen hos hvalpen. Smitte via mælkekirtlerne medfører infektion i hvalpens tarm med det samme. Hos hvalpe udgøres den største smittekilde altså af larver, som overføres via livmoderen under drægtighed, og i lidt mindre grad af larver, som overføres via modermælken.

Hvad er risikoen for, at din hund får spolorm?

Risikoen for infektion er størst hos hvalpe. Undersøgelser af voksne hunde viser, at udbredelsen af spolorm i deres tilfælde ikke er så hyppig.

Hvilke racer er særligt udsatte for spolorm?

Alle racer er lige udsatte.

Anden viden om spolorm hos hunde

Mennesker kan smittes med hundens spolorm. Da dyrenes orm er afhængige af deres specifikke vært, vil de ikke kunne færdigudvikle sig i mennesker og vil i de fleste tilfælde derfor ikke give anledning til sygdom. De fleste mennesker, som er inficeret med spolorm, har ingen symptomer. Symptomer opstår primært ved et større antal migrerende larver.

Forebyggende tiltag i hjemmet:

• Rengør hundens miljø mindst én gang om ugen.
• Undgå at børn kommer i nærheden af hundes efterladenskaber – saml derfor afføring op efter hunden og smid det ud.
• Vask hænder med sæbe og varmt vand, når I har leget med hunden eller andre dyr og særligt inden håndtering af fødevarer.

Som tidligere nævnt er spolormens æg meget modstandsdygtige og kan overleve lang tid i miljøet. Mange desinficerende midler er ikke effektive overfor spolorm æg, men ekstrem varme har vist at være i stand til at dræbe æg. Interiør, som kan tåle det, kan derfor rengøres ved at disse skoldes med kogende vand. Dette gøres med forsigtighed og udenfor rækkevidde af børn og dyr. Tæpper og møbler kan damprenses.

Af andre indvoldsorm kan f.eks. nævnes hageorm, piskeorm og bændelorm, men disse orm har deres egen livscyklus og biologi.