Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her

Sponsoreret

Panleukopeni

Latinsk navn: Panleukopenia

Kattesyge - også kaldet panleukopeni

Af dyrlæge Gudrun Frantsen.

Hvad er kattesyge? 

Kattesyge er en alvorlig virussygdom, som er kendetegnet ved et eksplosivt, kort forløb og en høj dødelighed. Sygdommen rammer især unge katte under et år, men alle katte er modtagelige.

Hvad er symptomerne på kattesyge? 

Kattesyge viser sig ved feber, opkastninger, diarré, manglende appetit og generelt ubehag. Der opstår også relativt hurtigt væskemangel.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen kattesyge?

Symptomerne er meget karakteristiske, og ud fra dem kan dyrlægen stille diagnosen. Dyrlægen kan evt. tage en blodprøve for at undersøge de hvide blodlegemer. Hvis katten lider af kattesyge, vil antallet af hvide blodlegemer ligge meget lavt.

Hvordan behandles kattesyge?

Der findes ingen specifik behandling mod kattesyge. Katten får væskebehandling (drop), for det vigtigste er at opretholde væskebalancen, mens sygdommen står på. Desuden får den antibiotika for at undgå ledsagende bakterieinfektioner. Katten får også vitaminer, bl.a. B-vitaminer.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har kattesyge?

Kattesyge er en meget alvorlig sygdom, og de fleste katte vil dø af sygdommen.

Hvorfor får katte kattesyge?

Kattesyge er en meget smitsom virussygdom. Smitte sker ved direkte kontakt mellem kattene, fordi virusen bliver udskilt gennem afføringen. Virusen er i stand til at overleve i lang tid uden for katten, så smitte behøver ikke kun at ske ved direkte kontakt.

Katte, der er kommet sig efter sygdommen, er immune.

Sygdommen kan forebygges ved vaccination. Det er bedst at vaccinere killingerne, når de er 12 uger gamle og igen i 16-ugersalderen. Derefter skal katten vaccineres, efter den er blevet et år gammel og derefter hvert 3. år.

Hvad er risikoen for, at din kat får kattesyge?

Hvis din kat er under et år, og den ikke er vaccineret, er risikoen for, at den bliver smittet med kattesyge, relativt høj.