Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her

Sponsoreret



Genoptræning og massage af katte

Hvad er genoptræning/massage af katte?

Når katte har været syge eller skadede, har de ligesom alle andre dyr (og mennesker) behov for at få kroppen trænet op igen i det rette tempo og på den rette måde.

Det er især vigtigt i forbindelse med genoptræning af katte, at deres muskler holdes bløde, smidige og funktionsdygtige. Ikke mindst fordi katte fra naturens side har meget stor bevægelighed - og det er vigtigt for deres velbefindende.

Nogle katte, som har været syge eller skadede, har allerede henfald af muskulaturen, og her må man vurdere, hvilke øvelser der kan laves, for at vi får gang i lige netop disse muskler.

Genoptræning kan være både massage og forskellige øvelser, som ejer og kat laver derhjemme. Øvelserne derhjemme kunne være:

  • udstrækningsøvelser
  • sit/stå
  • vægtskifte øvelser
  • at katten går på forskelligt underlag
  • trappeøvelser
  • at lære katten at træde over forskellige ting i forskellige højde.

Man kan også lære sin kat at "køre trillebør" for at træne forparten og modsat "danse" for at træne bagparten.

Nogle katte kan trænes til at genoptræne på vandløbebånd.

Der er ingen tvivl om, at katte har ligeså stor glæde af genoptræning/massage, som vores hunde har. Man må ofte bare tænke lidt mere kreativt, når man har med katte at gøre, da de som bekendt går deres egne veje.

Katte kan som regel heller ikke så godt lide at blive masseret med dybe greb. Her er det vigtigt at vurdere, hvor grundigt den enkelte kat kan lide at blive masseret. Man skal i forbindelse med genoptræning af katte være meget tålmodig, for nok kan det føles, som om det går ekstremt langsomt indimellem, men lidt har stor ret hvad angår katte.

Et optimalt gentræningsprogram for en dyrefysioterapeut er en kombination af massage/udstræk/øvelser på dyrehospitalet og øvelser derhjemme. Meget få katte kan lide at komme på vandløbebånd, men det kan lade sig gøre.

Faktorer, som har betydning for kattens genoptræning

Katte har generelt stor bevægelighed og fleksibilitet.

Katte er generelt mindre tolerante over for nye aktiviteter end hunde. Det er derfor meget vigtig at finde øvelser til den enkelte kat, som den kan lide - eller i det mindste tolererer. På grund af kattens natur kan øvelserne ikke gentages ret mange gange eller vare i længere tid, som vi kan ved vores hunde. Få korte øvelser flere gange dagligt er det bedste.

De fleste katte er ikke trænet til at gå i snor, så det begrænser også variationen i øvelserne. Passive øvelser og udtræk er noget de fleste katte kan tolerere.

Tip: Når katten lige har spist, er den ofte mere afslappet og kan bedre tolerere genoptræningsøvelser.