Den ældre kat, seniorkatten

Hvorfor bliver katte ældre i dag?

Katte begyndt at leve længere, og sundere, end de gjorde tidligere. Det skyldes især, at vi generelt passer meget bedre på vores katte. Katteejerne er blevet væsentlig mere opmærksomme på kattens trivsel, og anser i dag katten som et vigtigt medlem af familien.Dyrlægerne ser, på grund af kattenes højere levealder, langt flere ældre katte i dag. Derfor ved vi præcis, hvordan man skal nedsætte risikoen for sundhedsproblemer og forebygge sygdomme hos disse katte.
 
Kattens otium er for alle katteejere en periode, hvor båndet mellem kat og ejer er stærkere end nogen sinde. Kattens personlighed synes at vokse, og man kender hinandens vaner og reaktioner i dagligdagen.

Man har som katteejer meget stor indflydelse på, hvordan kattens otium vil forløbe. I samråd med din dyrlæge kan du ved god pasning og pleje være med til at sikre, at katten får en behagelig og værdig alderdom.

Hvornår er en kat i senioralderen?

En kats levetid er kort sammenlignet med menneskets, og derfor ældes katten også hurtigere. Kattens senioralder kommer ikke fra den ene dag til den anden; starten på senioralderen er en langsom og glidende udvikling, som katte kommer ind i ved ca. otte års alderen.

Mange katte kan, med den rigtige pleje og pasning, blive op til 15-20 år. Derfor er senioralderen en forholdsvis lang periode i kattens liv.

Tabellen herunder viser, hvor gammel katten er i menneskeår afhængig af kattens alder:

Hvad sker der, når en kat ældes?

Når katte ældes, sker der, ligesom hos mennesker, en gradvis svækkelse af kroppens funktioner. Det viser sig som forskellige større eller mindre skavanker, der er med til at nedsætte kattens livskvalitet og levetid.

Flere forskellige forhold, som f. eks. arvelighed, fodring, pasning, generel sundhedstilstand og fysisk aktivitet, har indflydelse på hvordan og hvor hurtigt katten ældes.

Hvilke forhold skal man som ejer være særlig opmærksom på hos den ældre kat?

Overvægt:
Midaldrende og ældre katte kan få problemer med fedme og overvægt. Ældre katte bevæger sig mindre en unge katte. Det medfører, at katten har behov for mindre føde (energi), og nemmere tager på i vægt.

Stofskifte og modstandskraft:
Kattens stofskifte ændrer sig ikke væsentligt med alderen, men det gør evnen til at omdanne og udskille medicin, evnen til at regulere den normale kropstemperatur, evnen til at regulere væskebalancen, evnen til at modstå og bekæmpe infektioner samt evnen til at modstå kraftige fysiske påvirkninger i det hele taget.

Ændringer i hormonbalancen:
Hormoner har betydning for en lang række vigtige kropsfunktioner som f. eks. stofskifte, modstandskraft og kønsfunktion. Der er større risiko for ændringer i hormonbalancen, jo ældre katten bliver. Hyppigst påvirkes skjoldbruskkirtlens hormondannelse, hvilket medfører forhøjet stofskifte, også kaldet hyperthyreodisme. Men også bugspytkirtlen og æggestokke kan få en unormal hormondannelse, og det kan medfølge sygdomme som sukkersyge og livmoderbetændelse.

Tænder og mundhule:
Katte i alle aldre har risiko for at udvikle tandsten og tandkødsbetændelse. Jo ældre katten bliver, desto større er risikoen for, at disse tilstande kan udvikle sig til mere alvorlige følgesygdomme som tab af tænder, tandrodsbetændelse, tandbylder, caries m.m. Hyppigt ses der infektioner i gummerne. Disse infektioner kan spredes med blodet til andre steder i kroppen og fremkalde en lang række alvorlige sygdomme i f. eks. lunger, hjerte og nyrer.

Fordøjelseskanalen:
Kattens evne til at fordøje og optage føden nedsættes med alderen. Mave-tarmkanalens evne til at lade føden passere bliver ringere. Det kan hyppigt medføre forstoppelse, eller i sjældnere tilfælde diarré. På længere sigt kan katten udvikle forskellige mangeltilstande som følge af den nedsatte fordøjelse.

Nyrefunktion og urinveje:
Nyrernes evne til at rense blodet og koncentrere urinen nedsættes betydeligt efterhånden som katten bliver ældre. Nyresvigt er en meget hyppig dødsårsag hos ældre katte.

Leverfunktion:
Leverens evne til at danne antistoffer og rense blodet for affaldsstoffer nedsættes betydeligt med kattens alder.

Kredsløbsfunktion:
Hjertet og kredsløbet svækkes i takt med at katten ældes. Hjertet pumper generelt med nedsat kraft, blodtrykket øges, og antallet af de røde blodlegemer mindskes. Dette medfører alt i alt, at den ældre kats kondition bliver dårligere.

Åndedrætsfunktion:
Lungernes evne til at optage ilt nedsættes. Risikoen for en lang række luftvejssygdomme øges med kattens alder.

Nerve- og sanseorganer:
Risikoen for sygdomme i hjerne- og nervevæv øges, som katten bliver ældre. Syns-,  høre-, lugte- og smagssansen svækkes.

Muskler, knogler og led:
Mængden af muskel- og knoglevæv nedsættes hos den ældre kat. Ledbrusken og ledvæskens kvalitet bliver nedsat. Risikoen for gigtlidelser bliver større.
Dette medfører en generel nedsat funktion i hele kattens bevægelsessystem. Ofte ses der muskelstivhed, halthed eller mindre lammelser hos den ældre kat.

Hud og pels:
Huden får med alderen nedsat modstandskraft, og bliver mere tør og mindre elastisk. Huden bliver tyndere og gendannes langsommere, hvorfor evne til at hele efter sår og betændelse nedsættes. Pelsen bliver mere mat og tynd, og kan virke fedtet. Sorte katte kan blive gråhårede. Katten kan have svært ved selv at pleje sin pels, og det kan derfor være nødvendigt med hyppig pelspleje.

Adfærdsændring:
I takt med at katten ældes, nedsættes evnen til at klare stress og ydre påvirkninger. Det kan medføre forskellige adfærdsændringer som aggressivitet, angst for lyde, overdreven miaven m.m.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis…
Seniorkatte har større risiko for at pådrage sig sygdomme og udvikle aldersbetingede skavanker. Jo tidligere sygdomme og skavanker opdages og behandles, jo mindre er risikoen for, at katten får mén af disse tilstande. Derfor er det vigtigt, at du altid jævnligt gennemser din kat og er opmærksom på dens adfærd og opførsel. Kontakt din dyrlæge, hvis din kat:

• Får unormale hævelser af nogen art
• Bliver sløv, træt, utilpas, eller får nedsat appetit
• Taber sig
• Lugter ud af munden, savler, eller får svært ved at tygge eller synke føden
• Halter, får svært ved at rejse sig, eller får en stiv og usikker gang
• På nogen måde viser tegn på smerte
• Drikker og/eller tisser mere end normalt
• Kaster op, får tynd eller blodig afføring
• Bliver fed, eller får stor bug
• Pludselig får nedsat syn eller hørelse
• Ikke kan holde på urinen eller afføringen
• Får besvær med at afsætte afføringen, får svært ved at tisse, eller tisser blod
• Hoster, eller bliver stakåndet
• Får dårlig hud eller mat pels, fælder meget, sår eller misfarvninger i huden.
• Får unormal adfærd eller opførsel af nogen art.