

Sponsoreret
Rævens dværgbændelorm

Hvad er Rævens Dværgbændelorm?
Rævens Dværgbændelorm (Echinococcus Multilocularis) er en 2-8 mm lille bændelorm, der kan leve i tarmkanalen hos ræve, hunde, katte og andre rovdyr.
Den voksne bændelorm afgiver små led med æg, og disse led kvitteres med afføringen. Efter at være landet i naturen, bliver æggene spist af en mellemvært, som normalt er en mus, eller en anden lille gnaver. De gnavere, der på denne måde smittes, udvikler larvefyldte cyster i leveren.
Hvis musen senere bliver spist af en ræv, hund eller kat, frigives larverne fra den inficerede lever og udvikler sig derefter til voksne orm i slutværtens tarm.
Hermed er ringen sluttet.
Der går 4-9 uger fra at slutværten har ædt en smittet mus, før den selv begynder at udskille æg til omgivelserne.
Er Rævens Dværgbændelorm farlig?
Det er ikke hunden eller kattens helbred, man er bekymret for, når man frygter rævens dværgbændelorm. Når hunde, katte eller ræve bliver smittet med bændelormen ved at spise små gnavere som mus og rotter, foregår infektionen normalt helt uden symptomer hos dem. Katten eller hunden bliver altså ikke syg af at være inficeret med bændelormen, og man kan heller ikke se orm i afføringen. Til trods for dette, vil den smittede ræv eller den smittede hund udskille store mængder bændelorme æg med afføringen, og problemet opstår, hvis et menneske kommer til at indtage et af disse æg.
Mennesket er ikke en naturlig vært for rævens dværgbændelorm, og parasitten vil derfor ikke udvikle sig normalt i et menneske. Ofte går der mange år, inden man får symptomer på infektionen, og på det tidspunkt vil parasitten ofte have forårsaget en uhelbredelig ødelæggelse af leveren og tilstødende organer. Rævens Dværgbændelorm forårsager derfor alvorlig - og nogle gange dødelig - sygdom hos mennesker.
Er Rævens dværgbændelorm et problem i Danmark?
Parasitten er udbredt i Central Europa, men det var først i 2011, at man første gang påviste den i Danmark.
I 2013 udsendte fødevarestyrelsen en pressemeddelelse om fund af parasitten hos fire sønderjyske ræve, og man gik derefter ud med en officiel anbefaling om alle hunde der færdedes frit i området skulle ormebehandles en gang om måneden. I februar 2014 fandt man endnu en inficeret ræv - men denne gang over 100 km fra det område man tidligere observerede.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor nu, at alle fritgående hunde i hele Danmark, skal behandles for bændelorm en gang om måneden.
Hvorfor skal katten ikke også behandles?
Man kan undre sig over, at man ikke også anbefaler rutinemæssig ormekur til katte. Normalt vil katte jo spise mange flere mus end hunde.
Det skyldes at katten (heldigvis) er en meget dårlig vært for Rævens Dværgbændelorm. Katte der spiser inficerede mus vil ganske vist blive smittet med bændelormen, men fordi at parasitten ikke rigtigt trives i katte, så vil der kun udskilles ganske få æg, og kun i ganske kort tid. Katten vil derefter i de fleste tilfælde "rense" sig selv for infektionen.
Hvordan kan man stille diagnosen på dyr?
Man kan finde rævens bændelorm ved en undersøgelse af tarmen, i forbindelse med en obduktion af ræve. Tarmens inderside skrabes, det afskrabede materiale undersøges under mikroskop og sendes evt. til udlandet for at få resultatet endeligt bekræftet.
På det levende dyr kam man i øjeblikket ikke stille en endelig diagnose med sikkerhed. Undersøgelse af afføringsprøver på dyr kan afsløre bændelormeæg, men det er ikke 100% sikkert man fnder bændelormeæg selvom dyret er inficeret. Det afhænger af hvor ormen er henne i sin cyklus.
Kan man behandle mod rævebændelormen?
Dyr kan behandles mod Rævens Dværgbændelorm med stoffet praziquantel, der findes i flere registrerede ormemidler.
Tabletterne gives som en éngangsbehandling og fjerner effektivt alle bændelorm fra dyrets tarm.
Praziquantel skader ikke miljøet, da bændelorm ikke lever frit i naturen, men kun udvikler sig i mellem- og slutværter.
Dyret kan smittes igen ved at æde en mellemvært, hvorefter den kan udskille bændelormeæg til omgivelserne igen efter 4-9 uger. Derfor kan det være nødvendigt at behandle dyret flere gange for at undgå smitte til omgivelserne.
Er nogle dyr/mennesker i højrisikogruppe?
Dyr er i risikogruppen når de spiser mus, der har ædt bændelormeæg. Derfor vil især jagthunde, udekatte og byhunde i nærheden af ræve være særligt udsatte grupper.
Mennesker er i højrisikogruppen, når de er i kontakt med afføring fra smittede dyr, det være sig direkte eller i omgivelserne.
Mennesker skal for at undgå smitte fra omgivelserne holde en høj hygiejne, sandkasser skal dækkes af, og grøntsager skal vaskes grundigt. Bær der plukkes i skoven eller haven skal enten skylles grundigt, eller plukkes højt oppe. Gartnere og havefolk bør også udvise en høj grad af hygiejne, da man fra udlandet ved, at det er den gruppe, der oftest angribes.
Hvad anbefaler Fødevarestyrelsen?
Fødevarestyrelsen har i februar 2014 udsendt denne anbefaling:
- At hunde fra hele landet, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge.
- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt
- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
- Katte skal ikke behandles regelmæssigt mod bændelorm.Hvad kan jeg gøre for at mindske smitterisikoen
Anbefalingen ligger sig tæt op af en ny standard fra OIE (Verdensorganisationen for dyre sundhed) der blev lavet i 2013 på baggrund af den nyeste viden om Rævens Dværgbændelorm.
- Undgå så vidt muligt, at din kat æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
- Vær omhyggelig med hygiejnen omkring kattebakken.
- Undgå at katten skider i sandkasser.
- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skyl af frugt og grønt.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
- Du ønsker råd og vejledning om rævens dværgbændelorm.
- Du ønsker at have din dyrlæges vurdering af, om din kat bør behandles