Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Virbac HPM Senior Dog, Large & Medium, 12kg Køb her
Mængderabat

VetPro Senior hundefoder, 2 kg Køb her

SPECIFIC CGW Senior All Breeds, 6 x 300 g Køb her
Tilbud
399,00 kr

VetPro Senior hundefoder, 8 kg Køb her

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her

Hill's VetEssentials Mature Senior Medium/Large breed, chicken 2 kg Køb her

Sponsoreret



ca. 8 år og resten af livet

Intet varer evigt, ej heller ungdommen. Og det er jo sandt for både mennesker og dyr - herunder også hunde. Men som hundeejer har man stor indflydelse på, hvordan hundens alderdom forløber, og med lidt omtanke kan man let gøre livet både sundt og interessant for den ældre hund.

Lykken er at leve sammen med en glad, gammel hund.

Alderdommen

Vore gamle dyr får mange af de samme aldersskavanker, som vi mennesker. Afhængig af hundens størrelse og tidligere aktivitetsniveau begynder seniorperioden mellem det 5.-8. år. Perioden er kendetegnet ved en nedsættelse af de fysiske funktioner, bl.a. nedsat hørelse og syn, muskelstivhed, gigt og risiko for overvægt.

Naturlige hensyn

Man skal tage hensyn til den aldrende hunds nedsatte fysiske aktivitet, og man bør finde en middelvej, hvor man holder hunden i gang uden dog at overbelaste den. Det er ligeledes meget vigtigt, at hunden ikke bliver overvægtig. Sørg for at holde hunden slank, og tal gerne med din dyrlæge om at skifte til et seniorfoder, der tager hensyn til den ældre hunds ernæringsmæssige behov.

De nære relationer

Hundens otium er for mange hundeejere en tid, hvor båndet mellem hund og ejer er stærkere end nogensinde. Man kender hinandens vaner og reaktioner, og hundens "personlighed" synes at blive større. I denne periode vælger nogle at anskaffe sig en ny hund - en "afløser" for den gamle hund. Måske en afløser til at tage med på jagt eller gå til agility- eller lydighedstræning med.

Det er naturligt for os, men det kan betyde en stor omvæltning for den ældre hund. Nogle ældre hunde ser ud til at live op, når den ny hund kommer i huset. Men svært er det altid, når den nye hund kommer med til træning, jagt, udstilling eller konkurrence, og den ældre hund må blive tilbage. Her har vi som hundeejere et ansvar for, at den ældre hund ikke bliver ladt i stikken, men får et værdigt liv med masser af kontakt, omsorg og gode oplevelser. 

Gamle hunde og nye kunster

I modsætning til hvad mange tror, så både kan og vil ældre hunde gerne lære nye færdigheder, og vedligeholde tidligere indlærte. Det gælder blot om at være lidt kreativ. Hundens fysik er måske ikke længere den bedste, men mentalt har den stadig brug for at blive stimuleret. Samarbejdet mellem hund og ejer er vigtigt igennem hele hundens liv, fordi det styrker relationen og giver hunden tryghed og glæde.

Det er en god ide at vedligeholde en ældre hunds færdigheder.
Allerede indlærte færdigheder såsom apportering, spor- og feltsøg, grundlæggende lydighedsøvelser m.m., vil nemt kunne tilpasses den aldrende hund.

Forslag til aktiviteter til den ældre hund

Vi vil foreslå følgende aktiviteter, der er skånsomme for kroppen og samtidig mentalt stimulerende:

  • Læg godbidder under eksempelvis en kop, skål eller papkasse. Lad hunden selvstændig løse opgaven, og gør den gradvis sværere
  • Fyld en Buster Cube, en tennisbold med hul i, eller en tom plastic returflaske med godbidder, og lad hunden "arbejde" lidt for føden
  • Smid godbidder ud på græsplænen eller i huset, således at hundens søgeudvikling stimuleres. Med lidt træning kan hunden let søge efter halvdelen af dens foderration
  • Genbrug tomme marvben. Fyld opblødt hundemad, leverpostej eller smøreost i rørknoglerne, og nedfrys dem. Hunden vil elske at bruge tid på opgaven, og det kan erstatte et måltid
  • Gem hundens favoritlegetøj - inde eller ude, og lad hunden finde det igen.
  • Gør hunden til en ekstra hjælper. Lad den hente, bringe og bære ting i og udenfor huset. En pensioneret jagt- eller lydighedshund vil elske de nye "pligter"
  • Lær hunden nye øvelser eksempelvis zig-zag mellem benene, rulle rundt, gi´ pote eller kravle m.m. Involver gerne børn eller andre familiemedlemmer i aktiviteterne med hunden

God fornøjelse!

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop