Epilepsi

Epilepsi (krampe) er et symptom på en unormal hjernefunktion, der giver gentagne anfald. Anfaldene kan variere fra ændringer i bevidstheden til kramper.

Et typisk epileptisk anfald varer ofte kun få minutter, selvom det for tilskueren føles som længere tid. Hunde med epileptiske anfald oplever ikke smerte under anfaldene. Hvis hunden har regelmæssige anfald (mere end 4-5 anfald årligt, og mange anfald efter hinanden), bør den blive behandlet med medicin. Varer et anfald mere end 5-10 minutter, skal du kontakte dyrlægen.

Hvis de epileptiske anfald bliver udløst af specielle stressfaktorer, som f.eks. træning, fodring eller løbetid, skal du som ejer ændre de situationer, så hunden ikke bliver stresset. Den slags ændringer kan være nok til, at et anfald ikke bliver udløst. Hvis årsagen er seksuelt stress, anbefaler dyrlægen at lade hanhunde kastrere og tæver sterilisere.

Ofte er der ikke nogen påviselig ydre faktor, der udløser et anfald, og anfald opstår tit, mens hunden sover eller i forbindelse med, at den vågner.

Hvad er symptomerne på epilepsi?

Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med bevidstløshed og fråde om munden. Hvis hunden gentager bestemte handlinger igen og igen, som f.eks. at løbe rundt efter sin hale eller snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi.

Nogle hunde har en speciel adfærd før et anfald. De kan være kontaktsøgende, angste eller deprimerede. Efter et anfald er mange hunde forvirrede, trætte og desorienterede, og evt. midlertidigt blinde eller aggressive.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen epilepsi?

Krampeanfald er et symptom på en unormal hjernefunktion, som kan have mange forskellige årsager. Kramper hos hunde under ½ år eller over 6-7 år kan have andre sygdomsmæssige årsager end epilepsi. Derfor bør hunde med kramper blive undersøgt grundigt, så dyrlægen kan slå fast, om der er tale om egentlig epilepsi, eller om kramperne er opstået på grund af andre sygdomme.

Når de forskellige organers funktion skal vurderes, er det bedst at undersøge en blodprøve fra hunden. Blodprøverne kan også fungere som grundlag for senere undersøgelser, når behandlingen er sat i gang.

Ved mistanke om hjerte-/kredsløbsproblemer eller forandringer i bughuleorganerne kan røntgenundersøgelser, EKG (elektrokardiografi) og ultralydscanning komme på tale. Det er vigtigt at vide, hvilke vaccinationer hunden har fået, f.eks. kan hundesyge være årsag til kramper. Hos ældre hunde kan kramper skyldes hjernesvulster.

MR-scanninger af hjernen er et nyttigt redskab til at opdage, om der er konkrete årsager til kramperne, som f.eks. hjernesvulster. Det er nu en mulighed, der tilbydes flere steder i landet.

Hvordan behandler man epilepsi?

Der findes effektiv medicin, som i mange tilfælde kan kontrollere kramperne. Målet med behandlingen er at gøre hunden fri for anfaldene samtidig med, at den ikke får bivirkninger af medicinen. Det lykkes ikke altid 100%, men en væsentlig reduktion i antallet af anfald, en forkortelse af anfaldene eller væsentlig mildere anfald bliver betragtet som tilfredsstillende behandlingsresultater.

Behandlingen skal tilpasses den enkelte hund. Der kan gå et stykke tid, før hunden har vænnet sig til medicinen, og dosis er justeret, så den passer. Det er vigtigt, at dyrlægen kan kontrollere behandlingen regelmæssigt via blodprøver, f.eks. ved den årlige vaccination af hunden.

Når behandling med medicin, der dæmper kramperne, bliver sat i gang, kan hunden i begyndelsen virke sløv og træt. Det ændrer sig normalt efter en indkøringsperiode på 2-3 uger, når kroppen har accepteret medicinen. Hunde kan blive meget sultne af medicinen, og du bør være opmærksom på at undgå overfodring og fedme. Vælg eventuelt et kaloriefattigt foder.

Hvis anfaldene efter et stykke tid begynder at tage til i styrke eller antal på trods af behandling, er det ikke nødvendigvis tegn på, at sygdommen bliver værre. Det kan være fordi, hunden nu omsætter medicinen hurtigere. Du bør derfor kontakte dyrlægen, som kan justere medicindosis. 

Hvis hunden får en for høj dosering, kan bivirkningerne være sløvhed, personlighedsændringer og påvirkning af forskellige organer f.eks. leveren. Derfor anbefaler dyrlægerne, at hunden en gang om året bliver kontrolleret via blodprøver. På den måde kan dyrlægen bestemme medicinindholdet i blodet og vurdere, om der er sket påvirkninger af organerne, specielt leveren.

Du bør være opmærksom på disse punkter, når du har en hund, der er i behandling for epilepsi:

• Giv medicinen som foreskrevet.
• Opgiv ikke behandlingen på grund af bivirkninger i de første uger. Bivirkninger tager ofte af, og hunden bliver igen normal.
• Lad være med at stoppe eller ændre medicineringen uden først at kontakte dyrlægen. 
• Medicineringen er sandsynligvis livslang. Hvis hunden har været fri for anfald i mere end 2 år, kan du i samråd med dyrlægen forsøge med en langsom nedtrapning af medicinen.
• Hvis hyppigheden af anfaldene stiger, skal du kontakte dyrlægen for at få en vurdering og justering af medicindosis. I visse tilfælde kan epilepsien være så alvorlig eller udvikle sig så kraftigt, at den medicinske behandling ikke kan kontrollere kramperne. Derfor kan aflivning blive eneste udvej.
• Hunde, der lider af epilepsi bør ikke indgå i avlen, fordi lidelsen kan være arvelig. Neutralisation bør i alle tilfælde overvejes.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har epilepsi?

Når sygdommen først er indtrådt, er der ofte tale om en kronisk (livslang) lidelse. Men epilepsi kan i de fleste tilfælde blive behandlet, så hunden kan føre et normalt liv. Den skal bare have sin medicin regelmæssigt og af og til komme til kontrol hos dyrlægen.

Hvorfor får hunde epilepsi?

Epilepsi kan deles op i to former: Den uforklarlige epilepsi og epilepsi, der er opstået som følge af tidligere hjerneskader, f.eks. påkørsler, iltmangel eller infektioner. Dyrlægerne kender ikke årsagen til, at den uforklarlige epilepsi opstår, men dens natur kendes efterhånden godt, og der forskes fortsat i epilepsi.

Hvad er risikoen for, at din hund får epilepsi?
Ca. 1 ud af 100 hunde får epilepsi.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få epilepsi?
Beagle, tervuren, keeshound, gravhund, labrador retriver, golden retriver og collie er særligt udsatte.

Anden viden om epilepsi hos hunde
Din hund dør ikke af sine epileptiske anfald, og imellem anfaldene fejler hunden ikke noget.

Læs mere om epilepsi her: www.epilepsihund.dk