Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Tyktarmskatar er katar eller lettere betændelse i tyktarmen. Selv om det kan være særdeles generende for de hunde, der får tyktarmskatar, er det som regel en sygdom med et mildt forløb.
Tyktarmskatar viser sig ved, at hunden har trængninger. Dvs. at den meget tit sætter sig for at komme af med afføring. Men hver gang kommer der kun lidt, og det er hovedsageligt slim. Der kan være blandet frisk blod i.
Dine oplysninger om sygdomsforløbet er meget vigtige for dyrlægen. Et sygdomsforløb med diarré og hyppige, men små mængder afføring, der indeholder meget slim og evt. friskt blod, vil straks lede tankerne hen på tyktarmen. Efter en undersøgelse kan dyrlægen afgøre, om der er tegn på væskemangel, kolik, eller om der evt. er andre dele af tarmsystemet involveret.
Hvis symptomerne på tyktarmskatar har været til stede gennem længere tid, vil dyrlægen måske foretage en kikkertundersøgelse (endoskopi) af tyktarmen for at se nærmere på tyktarmens slimhinde, hvori der bl.a. kan være sår.
I forbindelse med behandling kan man skelne mellem tre kategorier:
Fremtidsudsigterne er gode i de fleste tilfælde. Som regel er tilstanden overstået i løbet af få dage. Kun i få tilfælde med kroniske symptomer, kan sygdomsforløbet være langvarigt eller evt. livsvarigt.
Risikoen for, at din hund får en mildt forløbende tyktarmskatar er temmelig stor, men det afhænger bl.a. af din hunds vaner. Hvis den godt kan lide at gå og snage i alt muligt, som den finder, er risikoen stor. Men så er det som regel ikke et slemt forløb.
En del hunde pådrager sig en bakterieinfektion i tyktarmen, mens det kun er få, der bliver ramt af en af de alvorligere, inflammatoriske lidelser.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få tyktarmskatar?
Hunde af boxerracen er særligt udsatte for at blive ramt af en af de kronisk inflammatoriske lidelser i tyktarmen. Lidelsen hedder histiocyttær ulcerativ colitis. Symptomerne er slim og blod i afføringen, og hunden taber sig og bliver generelt påvirket. Der opstår talrige sår i tyktarmens slimhinde.
Behandlingen består hovedsageligt i at give hunden diæt, sulfazalazin tabletter og evt. binyrebarkhormon.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik