Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her

Sponsoreret

Endoskopi

Af dyrlæge Peter Maasbøl Skov.

Hvad er et endoskop?

Et endoskop er et apparat, der bruges til kikkertundersøgelser af kropshuler og organer, som herved kan undersøges indvendigt. Billedet af organernes indre kan ses i en kikkert eller sendes via videoteknik til en monitor (skærm).

Det hyppigst anvendte endoskop i veterinær praksis er et såkaldt fiberendoskop. Et fiberendoskop er et bøjeligt og fleksibelt endoskop, hvis optiske system består af to bundter af bøjelige glasfibre. Gennem det ene bundt sendes lys - det andet bundt er selve kikkerten, hvorigennem billedet dannes. For at undgå varmeskader på de strukturer, der undersøges, anvendes som lyskilde en såkaldt koldtlyskilde. Gennem kanaler i endoskopet er det muligt at indføre instrumenter, der kan udtage biopsier og indsprøjte og udtage væsker. Disse fiberendoskoper har typisk en diameter på 5-15 mm.

Derudover anvendes også stive endoskoper, der består af et metalrør med indbyggede optiske systemer. Disse anvendes typisk til undersøgelser og behandlinger i led og bughule.

Veterinært anvendes endoskopet hyppigst til diagnostiske undersøgelser, men man kan også bruge endoskopet i selve behandlingen.

Hvor anvendes endoskopet?

Mave-/tarmkanalen:

  • Spiserør (oesophagoskopi)
  • Mavesæk (gastroskopi)
  • Tolvfingertarmen (duodenoskopi)
  • Endetarm (coloskopi)
  • Tyktarm (rektoskopi)

Biopsier er en uvurderlig hjælp til at stille den rigtige diagnose i forbindelse med forandringer i mave-/tarmkanalen. Endoskopet føres ind via mundhulen ved undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, og via endetarmsåbningen, når det er endetarm eller tyktarm, der skal undersøges.

Luftveje:

  • Luftrør (bronchoskopi)
  • Næsehule/bihuler (panendoskopi)

I luftvejene kan der udtages biopsier samt foretages skylleprøver, hvor sterilt saltvand sprøjtes ind i luftrør eller bihuler for umiddelbart efter igen at blive suget ud. Disse skylleprøver kan undersøges for eventuelle celler eller parasitter og bruges til dyrkning for at påvise bakterier.

Led:

  • Typisk knæled, men alle større led kan i princippet endoskoperes (arthroskopi)

Endoskopet anvendes til at finde årsagen til hævelse og smerter i leddet. Man kan blandt andet afsløre slidgigt, ledbetændelser, meniskskader, løse bruskstykker og beskadigede korsbånd.

Kropshuler:

  • Bughule (laparoskopi)

Frem for at udføre en operativ undersøgelse af bughulen ved kirurgisk at åbne denne med et langt snit, kan man i dag foretage diagnostiske undersøgelse med endoskopet, der føres ind i bughulen gennem en ganske lille åbning. Herved nedsættes ulemperne for patienten i ophelingstiden efter undersøgelsen, da der kun er tale om et ganske lille sår.

Ved kikkertundersøglsen kan man afgøre, om der er sygelige forandringer, om der skal udtages prøver af disse forandringer (kan gøres via endoskopet), eller om der er behov for at foretage en reel operation med åbning af bughulen.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop