Sponsoreret
Sår og sårpleje
Definitionen på et sår
Sår kan defineres som enhver form for beskadigelse af væv på og i kroppen. Oftest forbinder man dog sår med beskadigelse af huden og dens underliggende vævslag, opstået som følge af en udvendig påvirkning som et slag eller et bid. Sår kan være dybe eller overfladiske, og sårets dybde og størrelse har betydning for helingen.
Jo dybere og større et sår er, jo længere tid er det om at hele.
Hvilke typer sår findes der?
Sår kan beskrives på mange måder, f.eks. efter årsag eller renhedsgrad. Årsager til sår kan være ætsning, solskoldning, bid eller forbrænding. Et operationssår er et eksempel på et rent sår, mens bidsår, revne sår, skårne sår, brandsår og sår med vævsdød typisk vil være betændte.
Sårhelingens forskellige faser
Fra naturens side heles et sår under en sårskorpe, hvor det gennemgår forskellige sårhelingsfaser:
Inflammationsfasen = eksudationsfasen / oprensningsfasen
Denne fase kan også kaldes den sorte fase, hvis der er tale om vævsdød (koldbrand, latin: Nekrose).
Inflammationsfasen begynder umiddelbart efter, at en vævsskade er opstået. I inflammationsfasen er sår ofte væskende. Det kan ligeledes være, at der er betændelse i såret. Fibrinogen, som er et proteinstof i blodet, danner et netværk omkring vævsrester, snavs, blodceller og andre bestanddele i såret. Dette kaldes en sårskorpe.
I denne sårfase renses såret naturligt indefra, da immunsystemets celler dræber bakterierne og "smider" de døde celler ud. Grundig, og ofte daglig, oprensning af sårbunden er dog vigtig, således at sårhelingsprocessen kommer hurtigere i gang. I forbindelse med inflammationsfasen vil der typisk være smerte, rødme, hævelse og varme i området.
Proliferationsfasen = granulationsfasen / ophelingsfasen
I denne fase begynder reparationerne og helingen af såret for alvor. Når nydannelsesfasen starter, sker der en kraftig vækst af blodkar i såret, hvilket medfører, at nærings- og ilttilførslen i dette øges betydeligt. Celler fra andre steder i kroppen strømmer nu til området, og begynder opbygningen af kollagen (bindevæv) og granulationsvæv (nye blodkar). Vævet er rødt, skrøbeligt og bløder nemt. Årsagen til den lette blødning skyldes de mange nydannede blodkar.
Hvis sårhelingen får lov til at foregå uden forstyrrelser, vil granulationsvævet brede sig ud over hele sårbunden. Når såret er fyldt ud af dette væv, starter en epithelisering, hvilket betyder, at ny hud vokser hen over granulationsvævet.
Maturationsfasen = modningsfasen med dannelse af arvæv
I denne fase styrkes den nydannede hud. Under nydannelsesfasen lejres bindevæv mere eller mindre tilfældigt i granulationsvævet. I modningsfasen bliver dette væv mere struktureret, så vævet opnår større styrke. Processen er dog meget langsom og det nydannede væv, også kaldet arvæv, opnår kun 80% af det oprindelige vævs styrke og elasticitet.
Hvordan behandles sår?
Sår skal behandles således, at ophelingen tilgodeses på alle måder. Det kan derfor nogle gange være nødvendigt at forbinde et sår. Når man vælger at lægge en forbinding, er det for at fremskynde de processer, der normalt sker naturligt under en sårskorpe. Man fremskynder således helingen ved at skabe et optimalt miljø i såret.
Der kan imidlertid være situationer, hvor kroppens egen skorpedannelse er bedre end en forbinding, hvilken man så vil udelade. Der findes derfor ikke en standardbehandling ved sår; hvert sår vurderes af dyrlægen eller veterinærsygeplejersken, før behandlingen indledes.
Rene sår
Rene sår behandles almindeligvis ikke. Et operationssår vil oftest hele af sig selv uden problemer. Det er dog vigtigt løbende at holde øje med såret. Det er herudover vigtigt, at din hund ikke slikker i såret, da dette vil bremse helingen og kan medføre betændelse.
Betændte sår
Betændte sår skylles grundigt med tempereret vand fra hanen. Det er dog en forudsætning, at vandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand. Eventuelt dødt væv fjernes, og der kan evt. lægges et dræn i såret, såfremt dette har et betændt hulrum. Et dræn er en hul plasticslange, som har til formål at lede betændelse ud af såret. Med drænet kan man også komme til at rense såret indvendigt ved brug af vand eller isotonisk saltvandsopløsning.
Endelig kan der lægges en forbinding. Typen af forbinding vil være afhængig af, hvor betændt såret er. Forbindinger med aktivt kul, sølv eller manuka-honning kan eventuelt anvendes i behandlingen af det inficerede sår.
Hvordan er en forbinding opbygget?
Når ens hund kommer hjem med en forbinding, kan man som ejer ikke vide, hvilke lag forbindingen består af. Forbindingen kan nemlig se næsten helt ensartet ud udefra. Ikke desto mindre er forbindingen opbygget af forskellige lag, således at sårhelingsprocessen understøttes. Det er derfor vigtigt at kunne skelne mellem sårhelingens forskellige faser, da man ellers kan risikere at skabe de forkerte betingelser, og måske ligefrem hæmme helingsprocessen.
Sårforbindinger sammensættes typisk efter "lift and store" princippet, som i virkeligheden er det samme princip, som bruges i bleer og hygiejnebind.
Det betyder, at forbindingen skal kunne opsuge og indkapsle væske fra såret. En forbinding er, ligesom en ble og et hygiejnebind, derfor opdelt i tre lag, som tjener hver deres formål:
Det inderste lag - også kaldet det primære lag - er det lag, som er i direkte kontakt med såret. I inflammationsfasen må dette lag gerne klæbe til såret, da man ved forbindingsskift så trækker døde celler og små fremmedlegemer som snavs og sten ud af såret. I proliferationsfasen er det dog vigtigt, at det inderste lag ikke klæber til såret, da et forbindingsskift så vil ødelægge den igangværende heling. Undertiden kan såret smøres med en sårhelingsgel, som sikrer, at surhedsgraden i vævet er optimal for helingen.
Det mellemste lag - også kaldet det sekundære lag - er et sugende lag. I inflammationsfasen er der en del affaldsstoffer, som skal transporteres væk fra såret. Det er derfor vigtigt, at forbindingen er opbygget således, at borttransportering og indkapsling af affaldsstofferne kan foregå.
Det yderste lag - også kaldet det tertiære lag - er et fikserende lag, som ofte består af gazebind og/eller et klæbende lag, og som sikrer, at forbindingen bliver, hvor den skal være.
Faktorer der påvirker sårhelingen
- Kredsløbet
- Ernæringstilstand og væskebalance
- Immunsystemets tilstand (påvirket ved overvægt, sygdom og stresstilstande)
- Sygdomme (fx diabetes)
- Passiv rygning (hunde der kommer fra et rygerhjem)
- Medicinering (fx steroidbehandling)
- Afkøling (såret kan være 3-4 timer om at genvinde optimal temperatur og dermed optimal celledeling)
- Smerter (sammentrækning af blodkar og dermed forringet gennemstrømning)
- Begrænset / dårligt pelslag (epithelceller dannes ud fra hårsækkene)
Kontakt din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, hvis...
- såret lugter
- der er hævelse omkring forbindingen
- din hund virker utilpas eller nedtrykt
- din hund får feber
- din hund pludselig ikke vil støtte på forbindingen / gnaver i denne (gælder poteforbindinger)
- forbindingen falder af, går i stykker eller bliver våd
Artiklen er oprindelig skrevet af veterinærsygeplejerske Nina Cordtz Ottesen, og venligst opdateret af veterinærsygeplejerske Camilla Baden i 2018.