Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hos raske katte er blæren steril. Den hyppigste årsag til blærebetændelse er, at bakterier bevæger sig fra f.eks. endetarmsåbningen til urinrøret. Bakterierne vandrer derefter via urinrøret op til blæren, hvor de formerer sig. Blæren er det eneste sted, hvor urinen bliver lagret, og derfor bliver blæren det hyppigste sted for infektion. En sådan infektion er en blærebetændelse.
Diagnosen bliver stillet på baggrund af en urinprøve. Dyrlægen undersøger urinen for at finde frem til, hvilke bakterier der er årsag til infektionen. Undersøgelsen giver dyrlægen mulighed for at vælge den rigtige form for antibiotika til katten.
En mikrobiologisk undersøgelse af urinprøven afslører hvide blodlegemer samt celler fra nyre, prostata, blære og urinrør. Ofte vil det være nødvendigt at tage et røntgenbillede af blærens form.
Blærebetændelse bliver behandlet med antibiotika, som dyrlægen vælger på baggrund af urinprøven. Det er ofte nødvendigt med en langvarig behandling, i nogle tilfælde op til 4 uger. Derudover bliver katten behandlet med smertestillende medicin.
Nogle katte er mere modtagelige for blærebetændelse end andre. Det kan derfor være nødvendigt med flere antibiotika-behandlinger. Det er vigtigt at lave kontrolundersøgelser af urinen, efter at antibiotika-behandlingen er afsluttet. Den første undersøgelse skal ske kort tid efter, at behandlingen er slut, for at sikre at urinen er steril.
De fleste katte, som har tilbagevendende blærebetændelse, skal holdes på streng diæt.
Blærebetændelse kan skyldes, at bakterier trænger op gennem urinrøret og derefter forårsager en betændelse i urinblæren. Der kan være forhold i urinblæren, som øger risikoen for blærebetændelse, blandt andet sukkersyge, livmoderbetændelse, blæresten, polypper og svulster i urinblære og/eller urinrør.
Risikoen er størst hos hunkatte, sandsynligvis fordi urinrørets udmunding er tættere op af endetarmsåbningen, men muligvis også fordi hunkattene har et bredere urinrør.
Risikoen bliver øget i forbindelse med diarré og livmoderbetændelse eller andre sygdomme, som betyder, at katten ikke kan holde sig ren.
Nogle blærebetændelser bliver forårsaget af mere end én bakterie og kan derfor være sværere at slå ned. Det er derfor vigtigt, at behandlingen strækker sig over en længere periode.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik