Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

172,00 kr

SPECIFIC FCD-L Crystal Management Light, 1,6 kg (4x400g) Køb her
Mængderabat
465,00 kr
Ned til
391,50 kr

Hill's Prescription Diet s/d Urinary Care, 3kg Køb her
789,00 kr

Royal Canin VD Feline Urinary S/O, 7 kg Køb her
332,00 kr

SPECIFIC FSW Struvite Dissolution, 28x100 g Køb her
709,00 kr

Hill's Prescription Diet c/d Multicare Stress Urinary Care til katte, 8 kg Køb her

Sponsoreret



Blærebetændelse

Latinsk navn: Cystitis

Hvad er blærebetændelse hos katte?

Hos raske katte er blæren steril. Den hyppigste årsag til blærebetændelse er, at bakterier bevæger sig fra f.eks. endetarmsåbningen til urinrøret. Bakterierne vandrer derefter via urinrøret op til blæren, hvor de formerer sig. Blæren er det eneste sted, hvor urinen bliver lagret, og derfor bliver blæren det hyppigste sted for infektion. En sådan infektion er en blærebetændelse.

Hvad er symptomerne på blærebetændelse?

  • Hyppig vandladning
  • Smertefuld vandladning
  • Blod i urinen
  • Stærkt lugtende urin

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen blærebetændelse?

Diagnosen bliver stillet på baggrund af en urinprøve. Dyrlægen undersøger urinen for at finde frem til, hvilke bakterier der er årsag til infektionen. Undersøgelsen giver dyrlægen mulighed for at vælge den rigtige form for antibiotika til katten.

En mikrobiologisk undersøgelse af urinprøven afslører hvide blodlegemer samt celler fra nyre, prostata, blære og urinrør. Ofte vil det være nødvendigt at tage et røntgenbillede af blærens form.

Hvordan behandles blærebetændelse?

Blærebetændelse bliver behandlet med antibiotika, som dyrlægen vælger på baggrund af urinprøven. Det er ofte nødvendigt med en langvarig behandling, i nogle tilfælde op til 4 uger. Derudover bliver katten behandlet med smertestillende medicin.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har blærebetændelse?

Nogle katte er mere modtagelige for blærebetændelse end andre. Det kan derfor være nødvendigt med flere antibiotika-behandlinger. Det er vigtigt at lave kontrolundersøgelser af urinen, efter at antibiotika-behandlingen er afsluttet. Den første undersøgelse skal ske kort tid efter, at behandlingen er slut, for at sikre at urinen er steril.

De fleste katte, som har tilbagevendende blærebetændelse, skal holdes på streng diæt.

Hvorfor får katte blærebetændelse?

Blærebetændelse kan skyldes, at bakterier trænger op gennem urinrøret og derefter forårsager en betændelse i urinblæren. Der kan være forhold i urinblæren, som øger risikoen for blærebetændelse, blandt andet sukkersyge, livmoderbetændelse, blæresten, polypper og svulster i urinblære og/eller urinrør.

Hvad er risikoen for, at din kat får blærebetændelse?

Risikoen er størst hos hunkatte, sandsynligvis fordi urinrørets udmunding er tættere op af endetarmsåbningen, men muligvis også fordi hunkattene har et bredere urinrør.

Risikoen bliver øget i forbindelse med diarré og livmoderbetændelse eller andre sygdomme, som betyder, at katten ikke kan holde sig ren.

Anden viden om blærebetændelse hos katte

Nogle blærebetændelser bliver forårsaget af mere end én bakterie og kan derfor være sværere at slå ned. Det er derfor vigtigt, at behandlingen strækker sig over en længere periode.