Babesiose

Af Finn Christensen, redigeret af Kirsten Boeck.

Hvad er babesiose hos hunde?

Babesiose er en alvorlig flåtbåren sygdom forårsaget af en encellet organisme Babesia. Det er en såkaldt protozo, som efter at være kommet ind i blodbanen opformeres i de røde blodlegemer, der derved sprænges. Dette resulterer i en mangel på røde blodlegemer med iltmangel i vævene til følge.

Babesia canis canis, der overføres af flåten Dermacentor reticulatus (ofte kaldet "engflåt"), er den hyppigst forekommende i Europa og er især blevet diagnosticeret hos hunde, der enten har været på ferie eller er importeret fra Syd- og Mellemeuropa. Parasitten er desuden udbredt i Nord- og Sydamerika, Asien og Afrika i varme og tropiske klimaer. På grund af det varmere klima kan det forventes, at Dermacentor vil brede sig mod nord, og man dermed hyppigere vil opleve babesiose i det nordlige Europa. Den øgede samfærdsel med kæledyr menes også at have betydning for parasittens udbredelse. 

Den almindelige skovflåt, Ixodes ricinus, overfører ikke Babesia spp.

Hvad er symptomerne på babesiose?

Der vil opstå blodmangel, som bevirker, at hunden bliver træt og trækker vejret hurtigere end normalt. Der kommer feber, og slimhinderne i munden kan blive blege eller gule (gulsot). Urinen bliver mørkere end normalt (kaffegrumsfarvet). Alt dette er tegn på nedbrydning af røde blodlegemer. Der er almen svaghed, og der kan være opkastninger og appetitløshed.

De hunde, som bliver smittet med Babesia, får varierende grader af symptomer. I en del tilfælde er sygdommen let at behandle, og hunden bliver hurtigt frisk. Nogle hunde rammes imidlertid af komplikationer og må aflives. Inkubationstiden er kort, og efter kun 1-4 uger kan der ses milde symptomer. Jo længere hunden går med sygdommen inden behandlingen startes, desto kraftigere bliver symptomerne, og der kan ske skader på lever og nyrer.

Graden af kliniske symptomer afhænger meget af hundens immunforsvar, hvor længe hunden har haft sygdommen, og om den samtidig er blevet smittet af øvrige flåtbårne sygdomme som f.eks. Anaplasma, hvilket påvirker symptombilledet og svar på behandlingen.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen babesiose?

Dyrlægen stiller diagnosen ud fra symptomerne, oplysninger om ophold i områder med smittefare og eventuelt angreb af flåter. Diagnosen bekræftes ved undersøgelse af blod, hvor parasitten kan påvises i de røde blodlegemer i et blodudstrygningspræparat. Der kan også ses forøget antal hvide blodlegemer som tegn på, at kroppen reagerer mod blodparasitten.

Blodudstrygningen kan endvidere påvise et øget antal af nydannede røde blodlegemer (reticulocytter). Det er kroppens svar på ødelæggelsen af blodlegemer og er et tegn på, at blodmanglen skyldes destruktionen af de røde blodlegemer og ikke en manglende dannelse af disse.

Diagnosen kan bekræftes ved påvisning af antistoffer mod parasitten i en blodprøve sendt til et laboratorium.

Andre diagnoser, som ligner babesiose, er anaplasmose, Warfarinforgiftning (rottegift), immunmedieret hæmolytisk anæmi og Leptospirose.

Nu og da møder man udtrykket hundemalaria, og det er ikke helt forkert at sammenligne babesiose og malaria, da det i begge tilfælde er en encellet parasit, der invaderer de røde blodlegemer.

Hvordan behandles babesiose?

I Danmark findes ingen godkendte midler til behandling af babesiose, men dyrlægen kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om dispensation til at benytte forskellige typer medicin, som rammer parasitten.

Behandlingen vil derfor i første omgang rette sig mod at få genoprettet tabet af røde blodlegemer og at hjælpe hunden gennem krisen. Væsketerapi i form af drop er ofte nødvendig som understøttende behandling, og hvis hunden ikke selv formår at erstatte de røde blodlegemer hurtigt nok er blodtransfusion vigtig.

Doxycyclin, som er et antibiotika, er nævnt i litteraturen som en mulig supplerende behandling.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har babesiose?

Ved hurtigt forløbende tilfælde kan ses dødsfald, mens mere langtrukne forløb ofte udviser udvikling af de ovennævnte symptomer.

Prognosen er rimelig ved behandling i de tidlige stadier af sygdommen, men afhænger af graden af blodmanglen. Prognosen forringes ved sen behandling, hvor der er symptomer på skader af indre organer.

Der ses en fase hos overlevende hunde, hvor de fortsat er bærere af smitten, og derved udgør de et reservoir for smitten. Sådanne hunde kan ved stresspåvirkning få genopblussen af infektionen.

Hvad er risikoen for, at din hund får babesiose?

Smitten forekommer i store dele af tropiske og subtropiske områder, Sydeuropa, Central- og Sydafrika, Asien, Afrika og Amerika. Hunde, der medtages til eller fra disse områder, kan få eller medtage smitten til Danmark. Som ovenfor nævnt flytter grænsen, hvor den smittebærende flåt forekommer, i disse år længere mod nord.

I de smittefarlige områder er de lokale unghunde mere modtagelige end ældre hunde, da de ældre ofte erhverver en immunitet efter flere infektionsforløb. Ældre hunde, der ikke har haft sygdommen, er dog fuldt modtagelige. Immunsvækkede dyr vil nemmere blive angrebet og i alvorligere grad end sunde dyr.

Hvordan forebygger du infektionen?

Den allervigtigste forebyggelse af babesiose består i at undgå, at hunden overhovedet bliver bidt af flåter. Der findes på markedet et righoldigt udvalg af kombinationspræparater mod lopper og flåter, både til påføring på huden, som halsbånd og som tyggetabletter. Ingen af præparaterne kan beskytte 100% mod flåtangreb, men hvis de anvendes korrekt opnåes en høj grad af beskyttelse. Det er således vigtigt at overholde tidsfristerne for præparaternes virkningstid og at huske at holde sin hund beskyttet hele tiden.

Det kan være en god idé at rådføre sig med sin dyreklinik om valg af præparat. Nogle af midlerne er receptpligtige.

Tidligere mente man, at smitteoverførslen ikke gik så hurtigt, og at det kunne hjælpe at fjerne flåterne fra hunden inden for 24 timer, men denne fremgangsmåde kan ikke anses for sikker nok. Ligeledes mente man, at flåtangreb begrænsede sig til sommer- og efterårsmånederne, men nu er man klar over, at risikoen er der hele året.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få babesiose?

Der er ingen forskel på racers modtagelighed for infektionen.

Anden viden om babesiose:

Mange dyrearter har deres egen babesia-art. Blandt husdyrene gælder det bl.a. kat, hest, kvæg og får. Disse findes især i varmere klimaer og smitter med to undtagelser ikke til mennesker. Der er endnu ikke beskrevet babesiose hos mennesker erhvervet i Danmark, men andre steder i Europa er der set få tilfælde med smitte fra kvæg. I USA er smitte fra gnavere relativt hyppigt.

Alle babesia-typer overføres af flåter.