Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Kiropraktik for hunde

Af dyrlæge Wilfried Goecke og Charlotte Frigast

Hvad er Kiropraktik?

Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord "cheir" betyder "hånd" og "praktike" betyder "at udføre". Kiropraktikken er altså lige som osteopathi, fysioterapi, massage med flere en manuel behandlingsmetode.

Målet for en behandling er at stimulere kroppen til ved egne ressourcer at genetablere eller vedligeholde kroppens sundhed. Kroppen styres og integreres af nervesystemet og det er af vital betydning at nervesystemet fungerer godt.

Under udførelsen af kiropraktik fokuseres på forholdet mellem "struktur" f.eks. hvirvelsøjlen og "funktion" f.eks. aktiviteter i kroppen. Struktur ændringer kan påvirke kroppens sundhed på mange måder.

Kiropraktikken anvender en kontrolleret kraft (manipulation) rettet mod et specifikt led eller en region, som ikke har optimal bevægelighed. Manipulationen giver et terapeutisk respons gennem ændringer i ledstrukturer, muskelfunktioner og neurologiske reflekser.

Hos mennesker er det bevist, at muskler afslappes, og at smerter formindskes efter manipulation.

Kiropraktik er altså ikke en behandlingsform hvor man "flytter" rundt på knoglerne. Man påvirker ved den specifikke manipulation nogle nerveceller (mekanorecepto-
rer) i vævene omkring leddene. Hermed aktiveres reflekser i det omkringliggende væv, og der kan herved genetableres normale forhold i vævet, så spændinger forsvinder. Dette danner alt i alt grundlag for en mere normal bevægelighed.

Ved den veterinære og kiropraktiske forundersøgelse forsøger man at diagnosti-
cere patienten for at sørge for, at patienter ikke behandles med kiropraktik, hvis det kan forværre tilstanden, eller hvor det ikke vil have positiv effekt.

  • Det centrale i den kiropraktiske behandling er at lokalisere og behandle ændret biomekanik/ledbevægelighed i hvirvelsøjlen. Den sekundære gevinst er en medfølgende indvirkning på nerve - og muskelsystemet.
  • Kiropraktikken erstatter ikke den traditionelle veterinærmedicin. Kiropraktikken kan være en god supplerende behandling der kan anvendes ved funktions-
    forstyrrelser af hvirvelsøjlen og de indre organer samt ved mange akutte og kroniske smertetilstande, der har en mekanisk årsag. Den tilbyder således en meningsfuld udvidelse af de skolemedicinske terapimuligheder.

Hvirvelsøjlen 

Hvirvelsøjlen er en kompliceret struktur, der blandt andet består af mange knogler (hvirvler). Deres udseende varierer gennem hvirvelsøjlen. Hvirvlerne er sat sammen ved ledforbindelser, muskler, ledbånd og nerver. Hvirvelsøjlen har mange funk-
tioner i kroppen.

Hvirvelsøjlens hovedfunktioner er:

  • Støtte og bærefunktion (dette er specielt hos større husdyr som heste)
  • Tilhæftningsflade for mange muskler
  • Beskyttelse af rygmarven
  • Beskyttelse af nogle indre organer
  • Mange muskler hæfter fast på hvirvlerne. Det drejer sig både om muskler, der muliggør hvirvelsøjlens egen bevægelighed og muskler, der f.eks. bevæger den øverste del af benene i forhold til resten af kroppen.
  • Bevægeligheden mellem de enkelte hvirvler er begrænset, men summen af alle hvirvlernes bevægelser, gør ryggen og halsen meget smidig.

Rygmarven, som er en del af nervesystemet, ligger gemt inde i en kanal dannet af hvirvlerne. Mellem hver hvirvel afgår der fra rygmarven en højre og venstre nerve-
gren som fortsætter ud i kroppen. Nerverne træder ud mellem hvirvlerne gennem små huller, dannet af hvirvlerne. Nerverne sørger for, at der hele tiden er kontrol over organer og væv. Organer og væv sender ligeledes informationer til hjernen via rygmarven. Kommunikationen foregår i begge retninger.
En uforstyrret informationstransport i begge retninger er af vital betydning for en sund krop.

Betydningen af ændret bevægelighed

Oftest er der tale om en funktionel fejlstilling af en hvirvel og en indskrænket bevægelighed af dens ledforbindelser til hvirvlen foran og/eller bagved.

Foreligger der en nedsat bevægelighed/stivhed, mister hvirvelsøjlen sin normale fleksibilitet. Stivhed, muskelspændinger, smerter og nedsat præstationsevne kan så blive resultatet, da andre områder må kompensere for stivheden og arbejde mere. Hvis bevægeligheden mellem to hvirvler er reduceret, kan det endvidere få indflydelse på de nervestrenge, der udspringer fra rygmarven mellem to hvirvler.

Når informationsoverførelsen i nerverne forstyrres opstår der en mangelfuld bevægelseskoordination, hertil kommer, at der også kan opstå smerte eller fejlfunktioner af organer som f.eks. hjertet eller fordøjelsessytemet.

Små forstyrrelser forårsager som regel kun små påvirkninger, men kan dog bevirke, at patienten bliver mindre fleksibel, aktiv og legesyg. Også den øgede følsomhed over for berøringer af forskellige kropsregioner er ofte et tegn på en fejlagtig nervefunktion.. Hos sportshunde som f.eks. væddeløbs- eller jagthunde kan der optræde en mærkbar nedsættelse af præstationen.

Ved "stivheder" prøver patienten at kompensere for den manglende fleksibilitet af hvirvelsøjlen. For at undgå smerter, ses ofte ændret kropsholdningen og bevægelser. Dermed opstår en forstærket mekanisk belastning af andre dele af hvirvelsøjlen samt af leddene i for- og bagben. Herved skabes grobund for at flere "stivheder" kan opstå med forværring af tilstanden til følge.

Et led der ikke bevæges bliver stift og ledbrusken går let i stykker. Et sundt led holder sig sundt når der er normale bevægelsesforhold og det bevæges. Bevægelsen giver næring til ledbrusken og dermed vedligeholdes en brusk der tåler belastning.

Mulige Symptomer

Hos mindre husdyr kan manglende bevægelighed mellem hvirvler (blokade) i hvirvelsøjlen give forskellige symptomer. De hyppigste er smerte, fejlfunktioner og unormale bevægelsesmønstre.

Sådan erkendes blokader:

  • Akutte rygsmerter ("Hekseskud")
  • Bevægelsesulyst, modvilje mod at gå op ad trapper eller mod at springe op
  • Smerteytringer ved bestemte bevægelser
  • Uspecifikke haltheder, pass gang, slæben med benene, slidte kløer på et eller flere ben
  • Overfølsomhed ved berøring
  • Slikeksem på ben eller poter
  • Tilbagevendende øregangs- eller analkirtelbetændelser
  • Ændret siddeposition ("Puppy Sitting")
  • Dyret lægger sig altid på den samme side
  • Tilbagevendende fordøjelses problemer
  • Urindryp
  • Nedsat præstationsevne

Den kiropraktiske behandling

Ved en nedsat bevægelighed af f.eks. et led mellem to hvirvler, bliver den funktionelle fejlstilling af hvirvlerne korrigeret, hvorved den uhindrede, frie bevægelighed genetableres. Dette kaldes en manipulation.

Korrektionen af hvirvelstillingen sker igennem en ekstrem hurtig og kort impuls, som udføres med hænderne eller fingrene direkte på den aktuelle hvirvel.

Ved denne målrettede manuelle behandling mobiliseres det angrebne led lidt udover dettes normale bevægelsesgrænser, uden at der overskrides anatomiske grænser eller at ledbånd overudspændes.

Hos de fleste dyr viser der sig efter en til fire behandlinger en mærkbar bedring. Kroniske problemer kræver ofte flere behandlinger, mens akutte skader som regel reagerer hurtigere på terapien.

Patienter med kroniske sygdomme, såsom artroser, hofteledsdysplasi eller spondyloser, hvor stivhederne mellem hvirvlerne opstår som følge af sygdommen, responderer meget fint på en kontinuerlig terapi med 2-6 mdrs. mellemrum.

Kiropraktikken kan anvendes ved:

  • Hvirvelsøjletraumer
  • Efter forudgående røntgenundersøgelse
  • Spondyloser (Forbeninger i hvirvelsøjlen)
  • Cauda Equina Syndrom
  • Halshvirvelsøjlesyndrom
  • Diskopatier (Diskusprolaps)
  • Efter forudgående røntgenundersøgelse
  • Slikeksem
  • Stivheder i halshvirvelsøjlen
  • Hofteledsdysplasi
  • Medfører hos de fleste patienter en stivhed af korsleddet
  • Artroser medfører ofte stivheder i hvirvelsøjlen
  • Ischias irritationer (neuralgier)
  • Tilbagevendende analkirtelbetændelse
  • Tilbagevendende øregangsbetændelse
  • Inkontinens, såfremt den skyldes nedsat ledbevægelighed i lænderegionen
  • Hyperæstesier og paræstesier
  • Uspecifikke haltheder, såfremt de skyldes et problem i lemmerne eller i hvirvelsøjlens led
  • Sportshunde (ved nedsat præstation og efter skader)
  • Ældre patienter
  • Adfærdsændringer (kan være tegn på smerter)
  • Vedligeholdelse af optimal ryg og ledsundhed
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud