Vestibulært syndrom

Hvad er vestibulært syndrom?

Udtrykket syndrom bruges, hvor man har en samling af symptomer, og det er tilfældet her.
Vestibulært refererer til det vestibulære system, som er ansvarlig for balancen, og denne lidelse er netop en pludselig opstået mangel på hundens evne til at holde balancen. Der ses også skæv hovedholdning, øjne, der kører fra side til side, og manglende evne til at gå og stå.

Lidelsen opstår kun hos ældre hunde og symptomerne, der opstår pludseligt og er meget dramatiske, kan minde ganske meget om et slagtilfælde hos mennesker. Hjerneblødning og blodprop i hjernen er dog yderst sjældne hos hunde.

Hvad er symptomerne på vestibulært syndrom ?

Lidelsen har sit udspring i nogle buegange i det indre øre, der ansvarlige for, at kroppen holdes i ligevægt. Når disse bliver påvirket, kan man nemt miste balancen, ligesom der kan komme andre symptomer, bl.a. kvalme. Det er det samme, der sker, når vi mennesker snurrer hurtigt rundt og bliver svimle.

Hos en hund er det normalt kun balanceorganerne i den ene side, der angribes. Symptomerne, der kan være af varierende styrke, er følgende:

• Manglende koordinering af bevægelse. Hunden falder til siden og har ikke kontrol over benene. I svære tilfælde kan hunden ikke stå eller gå, men ruller rundt. Kan den gå lidt, vil den cirkle rundt – mod den syge side.
• Skæv hovedholdning – mod læsionens side.
• Øjnene kører vandret fra side til side. Der er to hastigheder i bevægelsen – en hurtig fase væk fra læsionen og en langsom hen imod den.
• Kvalme, opkastninger og appetitmangel. Disse symptomer aftager ret hurtigt.

Det er typisk, at symptomerne opstår akut, somme tider blot over en time eller mindre, og at det altid er ældre hunde, der rammes.

Hvordan stilles diagnosen vestibulært syndrom?

Der er en del andre lidelser i hovedet, der kan have nogle af de samme symptomer, så derfor vil dyrlægen foretage en grundig neurologisk undersøgelse for at udelukke disse. Et godt tegn er normal føleevne og muskelstyrke i benene.

En alvorlig øregangsbetændelse kan udvikle sig til en mellemørebetændelse, som igen kan gribe over på det indre øre. Her vil man også få en skæv hovedholdning, men som regel er der også flåd fra øret og tydelige tegn på infektion og smerte.

Forskellige hjernelidelser som tumorer, epilepsi, meningitis m.v. bør udelukkes, ligesom dyrlægen vil sikre sig, at der ikke er tale om for lavt stofskifte, borreliose, slag mod hovedet etc. Ved mistanke kan der blive tale om MR-scanning, blodprøver etc.

Hvis alle disse muligheder kan udelukkes, patienten er en ældre hund, og der ikke sker nogen forværring i tilstanden, er der med stor sandsynlighed tale om vestibulært syndrom.

Hvordan er udsigterne for helbredelse?

Heldigvis er det en lidelse, der helbreder sig selv – og det sker ret hurtigt. I løbet af de første 48-72 timer aftager symptomerne ganske meget, og hunden er næsten tilbage til normal tilstand efter 1-2 uger. Til tider forsvinder den skæve hovedholdning ikke helt, og der kan forekomme en mild flakken med øjnene og ubalance af gangen, hvis hundens balance udfordres. Rigtig mange hunde kommer sig dog utrolig godt til ejerens store glæde, blot man giver dem tid til at komme sig.

Normalt vil det være en stor fordel for hunden at være indlagt de første par døgn. På dyrehospitalet/klinikken kan man afhjælpe hundens kvalme med indsprøjtninger med kvalmestillende medicin og hurtigt hjælpe den i gang med at spise og drikke. Den vil også blive støttet, når den prøver at gå.

Der findes ingen medicin, der virker på selve lidelsen. Det har ofte været forsøgt med binyrebarkhormon (prednison o.l.), men det gør ingen forskel – det er ”moder natur” og ”fader tid”, der klarer helbredelsen.

Hvor stor er risikoen for, at din hund får vestibulært syndrom?

Der findes ingen undersøgelser over, hvor hyppigt denne lidelse forekommer, men den er ikke særligt almindelig. En dyrlæge vil vel opleve den et antal gange i løbet af sin professionelle karriere. Det er altid hunde i den sidste ende af livet, der rammes, så derfor er sandsynligheden for, at den samme hund rammes igen, ikke så stor, men det kan da forekomme.

Alle racer er lige udsatte for vestibulært syndrom, og der er ikke noget, ejeren kan gøre for at forebygge lidelsen.

Anden viden om vestibulært syndrom

Symptomerne er ret dramatiske, og fordi de minder om og opstår lige så pludseligt som hjerneblødning og blodprop i hjernen hos mennesker, er det ret forståeligt, at ejeren hurtigt vil begynde at overveje, at det er bedst for hunden at få fred.

Det er derfor vigtigt at få hunden grundigt undersøgt hos sin dyrlæge. Hvis denne med stor sandsynlighed kan udelukke andre lidelser, der kan ramme det vestibulære apparat, er der en stor gevinst i give det hele noget tid. På denne måde kan den ældre hund - til alles glæde - få lagt noget ekstra tid til sit liv.