Kræft

Hvad er kræft hos hunde og katte?

Ordet kræft kommer af det latinske ord cancer. Det er en fællesbetegnelse for en række sygdomme hos dyr og mennesker, som er karakteriseret ved uhæmmet vækst af celler, der kan føre til dannelse af svulster.

Man skelner mellem:

• godartede svulster, som er karakteriseret ved, at...
  ...de ofte vokser langsomt.
  ...de ofte er vel afgrænsede og kan skubbes rundt i forhold til omkringliggende væv.
  ...et eksempel på en godartet svulst er et lipom, også kaldet en fedtknude.
• ondartede kræftsvulster er karakteriseret ved, at...
  ...de ofte vokser hurtigt og kan invadere ind i det omkringliggende sunde væv.
  ...celler fra svulsten kan løsrive sig og føres med blod eller lymfe til andre organer og her danne metastaser (spredninger).

De typiske organer for metastaser er lunger og lever. Cellerne sætter sig ofte fast et sted, hvor blodkarrene er snævre. Ondartede svulster kan forekomme i alle organer, f.eks. i mundhulen, i mælkekirtlerne, i milten, i lymfesystemet, i huden, i urinblæren, i testiklerne etc.

Hvordan undersøges min hund og kat for kræft?

• Du skal starte med at få din hund eller kat undersøgt hos din dyrlæge. Her vil en knude/svulst blive grundigt undersøgt ved den kliniske gennemgang. Dyrlægen vil nøje undersøge knudens placering og størrelse, samt de omkringliggende lymfeknuder.
• Ved en forundersøgelse kan din dyrlæge med en specialkanyle udtage en celleprøve fra knuden. Efter en specialfarvning undersøger dyrlægen cellepræparatet i mikroskopet. Resultatet vil ofte give et fingerpeg om, hvilken kræfttype der er tale om (hvis det ER cancer), og i visse tilfælde vil man på dette grundlag alene kunne tage stilling til en eventuel operation.
• For at stille en sikker diagnose med hensyn til hvorvidt en svulst er godartet eller ondartet, kan det være nødvendigt at undersøge vævsprøver fra svulsten og en af de nærmeste lymfeknuder. Vævsprøverne sendes til et speciallaboratorium, der foretager denne undersøgelse. Alternativt kan hele den bortopererede knude sendes ind til undersøgelse. Her kan det også konstateres, om det har været muligt at fjerne hele kræftsvulsten, eller om der er enkelte kræftceller tilbage, der nødvendiggør yderligere behandling.
• Hvis din dyrlæge på baggrund af ovenstående undersøgelser kan stille en kræftdiagnose, er det vigtigt, at der undersøges for eventuelle spredninger. Hertil anvendes røntgenbilleder af lunger og ultralydsscanning af bughulen. Endvidere vil der blive udtaget blodprøve. I særlige tilfælde kan CT-scanning og evt. knoglemarvsprøver være indicerede.

Hvorfor får hunde og katte kræft?

Den egentlige årsag til kræft kendes ikke, men der er enighed om, at sygdommen har såvel genetisk som miljø- og ernæringsmæssig baggrund. Da der findes mere end 30 forskellige kræftformer hos hunde, er baggrunden for deres opståen også forskellig.

Enkelte former for kræft vides med sikkerhed at være forårsaget af en virusinfektion, og der arbejdes også med teorier om immunforsvarets betydning for udvikling af kræft.

Tævehunde, der ikke får hvalpe eller steriliseres, har en 25% risiko for at udvikle brystkræft p.g.a. gentagne hormonpåvirkninger fra løbetider. Hanhunde, der ikke får deres testikler på plads i pungen (kryptorchisme), har en let forøget risiko for at få testikelkræft senere i livet, hvis de ikke opereres.

I alle kroppens forskellige organer er der hos den udvoksede hund og kat en fin regulering af cellenydannelse og cellehenfald, hvorved det enkelte organ opretholder sin normale størrelse. I kræftceller forstyrres denne regulering imidlertid, og kræftsvulsten vokser derfor uden at respektere kroppens normale regulerende faktorer. Bl.a. laver svulsten sin egen blodforsyning, således at kræftcellerne får optimale vækstvilkår.

Hvad er symptomerne på kræft?

• Hunde og katte i alle aldre kan få kræft, men hyppigheden er størst hos midaldrende og ældre dyr.
• Du skal være opmærksom, hvis dit kæledyr begynder at tabe sig i vægt, uden at der har været ændringer i fodring og fysisk aktivitet.
• Hoste kan være tegn på metastaser i lungerne.
• Blødninger fra kropsåbninger eller forøget drikkelyst kan i visse tilfælde være første tegn på en kræftsygdom.
• Ændrede vaner i forbindelse med afføring. Det kan f.eks. være, at der er blod i afføringen, eller at den er meget ildelugtende.
• Forøget bugomfang kan være et symptom på at væske akkumuleres i bughulen.
• Gullig misfarvning af slimhinder er et klassisk tegn på, at leveren ikke fungerer normalt. Dette er nogle gange forårsaget af levercancer.
• Små synlige knuder i eller under huden skal altid tages alvorligt og ikke slås hen med, at det nok er en uskyldig fedtknude.
• Lad altid din dyrlæge afgøre, om det er nødvendigt med en nærmere undersøgelse og evt. operation.

Hvad kan der gøres, hvis min hund eller kat får kræft?

Operativ fjernelse af kræftknuden vil ofte være den foretrukne behandling. Kræftsvulster kan dog have en størrelse eller placering på kroppen, hvor en 100% fjernelse ved operationen er vanskelig eller umulig. I sådanne tilfælde kan det være nødvendig at reducere (eller helt fjerne) kræftsvulsten med strålebehandling eller kemoterapi. Nogle gange kan kemoterapi og/eller strålebehandling alene være den foretrukne behandlingsform, f.eks ved lymfekræft.

Kemoterapi og strålebehandling bruges i stigende grad til at bremse ondartede kræftcellers eksplosive vækst. Herved kan dyrets levetid forlænges; ved nogle kræfttyper kun med nogle måneder, men ved andre eks. lymfekræft i gennemsnit 13 måneder undertiden op til 2 år. Det er vigtigt (!) at understrege, at kemoterapi til hunde og katte bruges i meget lave doser for at undgå bivirkninger (som eksempelvis ses hos mennesker i behandling). På denne måde kan kræften holdes nede i en periode, men vil kun sjældent kunne kurere patienten.

Stråleterapi kan for nuværende kun tilbydes i København gennem henvisning til Københavns Universitet (Landbohøjskolen).

En række danske dyrlæger har gennemført en 3-årig efteruddannelse i Onkologi (viden om kræftdiagnostik og - behandling). Disse dyrlæger er (sammen med Københavns Universitet) certificeret af Den Danske Dyrlægeforening til at tilbyde kemoterapibehandling på deres klinikker. 3 af disse dyrlæger er knyttet til Netdyredoktor:

• Specialdyrlæge i Onkologi, Steen Engermann, AniCura Aarhus Dyrehospital, 8260 Viby J
• Specialdyrlæge i Onkologi, Peter Skov, AniCura Odense Dyrehospital, 5000 Odense
• Dyrlæge Helle Elkjær Johansen, Bygholm Dyrehospital, 8700 Horsens

Der arbejdes i disse år meget intenst på at udvikle målrettet kemoterapi på basis af en præcis vævsdiagnose. Herved mindskes risikoen for uønskede bivirkninger yderligere. Kemoterapi vil være et fornuftigt valg i behandling af nogle typer kræft, men bestemt ikke alle kræfttyper.

Det er derfor vigtigt, at der stilles en helt korrekt diagnose, både med hensyn til hvilken kræfttype der er tale om, hvor aggressiv den er, og hvor fremskreden den er i sit forløb. Det er vigtigt, at dyr i kemoterapi følges nøje, og at eventuelle symptomer på smerter og ubehag kontrolleres og behandles.

Det må aldrig glemmes, at paragraf 1 i Dyreværnsloven kræver, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. En aflivning kan derfor i nogle situationer være den mest skånsomme løsning for din hund eller kat, hvis den lider af en ondartet kræftform. Benyt din dyrlæge til at rådgive dig om, hvad der er bedst for dit kæledyr.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis dit kæledyr...

• taber sig
• hoster
• har ændrede vaner med f.eks. urin og afføring eller hyppige opkastninger
• får forøget bugomfang
• får gule slimhinder
• har fået en svulst. Alle små eller store knuder skal tages alvorligt og undersøges af din dyrlæge.