Steen Engermann

Steen er født i 1963 og blev færdiguddannet som dyrlæge i 1990.
Efter kandidateksamen arbejdede han med hunde, katte og andre kæledyr på Silkeborg Dyrehospital, Hinnerup Dyreklinik ved Aarhus samt Virklund Dyreklinik ved Silkeborg, hvor han var medejer fra 1995 til 2009. I foråret 2009 blev Steen ansat på AniCura Aarhus Dyrehospital, hvor han fra 1. januar 2012 blev medejer.
Sideløbende med klinikarbejdet underviste han studerende på Veterinærsygeplejerskolen i Kolding fra 1993 til 1996. I 1996 blev Steen medlem af bestyrelsen i Den Danske Dyrlægeforening, Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, og fra 1999 til 2003 fungerede han som formand.
Hans faglige hovedinteresser omfatter onkologi (kræftdiagnostik og -behandling), hvor han i 2007 afsluttede et treårigt videreuddannelsesforløb til certificeret dyrlæge i onkologi gennem Den Danske Dyrlægeforening. Gennem yderligere specialisering opnåede han i 2004 titlen som specialdyrlæge i onkologi. Steen har også særlig interesse for medicinske patienter, laboratorieundersøgelser og arbejdet med blodbank.
Privat er Steen gift med Merete, der også er dyrlæge, og sammen har de to børn, Maria og Lasse. Fritiden bruges gerne udendørs med golden retrieveren “Penny” og på golfbanen.
CV:
- 1990 – Afsluttet dyrlægeeksamen
- 1990-1993 – Assistent, Silkeborg Dyrehospital
- 1994-1995 – Assistent, Hinnerup Dyrehospital
- 1993-1996 – Underviser, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen
- 1995 – Etablerede Virklund Dyreklinik, Silkeborg
- 1995-2009 – Medejer, Virklund Dyreklinik
- 2009-2011 – Assistent, AniCura Aarhus Dyrehospital
- 2012- – Medejer, AniCura Aarhus Dyrehospital